Det her er en kærlighedsroman.
Det her er en krigsroman.
Det her er en flytningeroman.
Det her er en lyrisk roman med fokus på sproget.

Saeed er en drømmer, han holder af sin religion og ser den som noget der udvider og forstærker ham, han tror ægteskabet og han elsker sine forældre. Han har et ok job og selv om krigen har spredt sig til hans by er livet ikke uudholdeligt.

Nadia er en realist. Hun går med den sorte dragt, ikke af religiøse årsager, men for at beskytte sig selv fra mænd, fra blikke og fra at blive noget i folks øjne hun ikke kan kontrollere. Hun snakker ikke med sin familie og hun bor alene.

De to finder sammen i krigens spæde begyndelse, og måske er det krigen der gør de må blive sammen, måske er det deres ægte, dybe følelser for hinanden der gør de er sammen, måske er det en forældres død, eller måske har det altid været sådan, at Nadia og Saeed skulle finde sammen, men ikke rigtigt sammen. De er midt i krigen, som kun bliver værre og værre, og de er sammen. Sammen beslutter de sig for at tage en af dørene, dem man har hørt så meget om, som næsten er umulige at tro på, men ikke kan være umulige, for det er den eneste udvej, deres eneste mulighed for at komme væk fra krigen.

Men når en dør åbner, har man så uendelige muligheder?

_______________________________

Man skal vende sig til sproget. Fra et punktum, til det næste, kan der gå en side. Det betyder at man skal koncentrere sig. Det fortjener sproget og historien. Desuden gør man sig selv en tjeneste ved det.

Romanen er mange slags romaner, men mest er det den type roman der fortjener at blive læst.

Man bliver lullet ind i en verden hvor der er plads til hverdagen, til små vidundere. Kærlighed, smil, omsorg, ømhed. Der er krig og det frygteligt, det har konsekvenser, det betyder der er svære valg at foretage og svære løfter at give. Når ens omverden ikke længere er sig selv, men man selv er den samme, hvordan skal man så forholde sig til forandringerne? Bogen giver ingen svar. Den fortæller bare Saeed og Nadias historier.

Og nogen gange fortæller den også små bidder af andres historier. Hvordan en krig i mellemøsten påvirker folk over hele verden, også selv om man ikke kan se det direkte. Især disse mystiske døre har stor betydning.

Bogen fortæller om flytningekrisen, som der tales meget om i disse dage, men på en måde hvor det er fiktion og måden der flygtes på er igennem døre. Det er Narnia blandet med virkeligheden og det fungerer smukt i denne roman. Sproget gør den til et kunststykke i sig selv, og tekstens indhold gør den stærk. Jeg kunne ikke sluge bogen som jeg ellers nyder, jeg måtte tage den stykke for stykke, og det gjorde en kæmpe forskel. Det var som god mørk chokolade, hvor man kun kan spise et stykke ad gangen med mellemrum, men hvert stykke nyder man.