”Overhovedet ikke okay” er en YA-roman skrevet af Laura Steven, udgivet på dansk af Alvilda i 2019. Temaerne i bogen er feminisme, ”vennezonen”, hævnporno, identitetskrise, og alle mulige andre ting, der ofte følger med at være teenager. Bogen er skrevet som blogindlæg, men sproget inkluderer stadig deltajeomgivelser osv., så det gør den ikke irriterende at læse, derimod mere realistisk.
”Overhovedet ikke okay” handler om den 18-årige high-school elev Izzy O’Neill, hvis nøgenbillede, samt andre meget personlige ting, bliver delt på en offentlig blog på internettet uden tilladelse. Hun bliver som følge omdrejningspunktet for en mediestorm, der på godt og ondt (men helt klart mest ondt) bringer fokus på unge piger der sender nøgenbilleder, og Izzys privatliv, der som de fleste andre pigers omkring hende liv, inkluderer druk, sex og fejltagelser. Oven i det hele må hun tackle adskillige andre svære problemer, som den økonomiske situation hjemme hos hende og sin bedstemor, hendes ene bedste ven, Danny, der meget gerne vil være mere end venner, og hendes anden bedste ven, Ajita, der har svært ved at tale om sine følelser og egne problemer derhjemme.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af bogen, men i hvert fald ikke det her.
Her er en pige, der bare gerne vil skrive comedy-filmmanuskripter og have det sjovt med sine bedste venner. Hun er forældreløs, hvilket tit plejer at resultere i medlidenhed fra de patroniserende voksne, der taler om hvor stor en traume det er at gå igennem. Det er det også, men Izzys forældre døde for nu 13 år siden, og alt hun gør er ikke længere påvirket af tabet af dem. Hun gør ting fordi hun har lyst til at gøre det, ikke fordi hun har haft en forfærdelig barndom, der har skubbet hende ud i en række forkerte valg. Izzy er allerede træt af de utallige forfærdelige mennesker i verden, da hun får delt et nøgenbillede, der ændrer hele hendes liv. Men det er ikke selve billedet, der er det sværeste at håndtere, at så mange mennesker har set. Det er alle de fremmede, der kommenterer at hun er en luder og skal dø, og at man aldrig må have sex før ægteskabet, gud forbyde det. Det er hele skolen på nær to mennesker, der hvisker om hende på gangen, og alle journalisterne, der følger efter hende, sultne efter en udtalelse om hendes ”opførsel”. Izzy kæmper stærkt imod at føle skam eller skyldig i hændelserne. Hvordan kan hele landet være så interesseret i hende? Hvordan kan hele verden stadig være så slutshamende og sexistisk i denne tidsalder? Og vigtigst af alt, hvorfor er der ikke nogen der lytter efter, når nogen gør opmærksom på uligheden?

For at opsummere mine egne følelser om bogen, synes jeg bogen er fantastisk sjov, perfekt nørdet og utrolig vigtig, i og med den sætter konkrete ord på rigtig meget af det, der er galt med verden, og ikke kun i forhold til uligheden mellem mænd og kvinder. Hvad jeg synes er ekstra fedt, udover Izzys personlighed og kommentarer, er at hun bryder gennem den fjerde væg mange gange i løbet af bogen, blandt andet i den allerførste sætning, og det gør den ikke dårligere overhovedet. Det får mig til at tænke ekstra over, at det ligeså godt kunne ske i virkeligheden, og at lignende situationer er virkelighed for mange unge hver dag. Selve plottet er flot udført, og den bliver aldrig kedelig. Jeg synes alle karaktererne gennemgår en stor udvikling, nogle til det værre, og nogle til det bedre, præcis som i virkeligheden. Selvom man ikke selv er blevet udsat for hvad hun er, er det ikke svært at identificere sig med mindst en af karaktererne, der alle har menneskelige drømme, fejl og kvaliteter. Der skal meget til, for ikke at have oplevet hverken sexisme, racisme, udforskning af seksualitet, eller at blive forrådt af en, man værdsatte. Med mindre man er et barn under cirka 11 år, men dem vil jeg heller ikke anbefale at læse bogen, fordi der nok vil være en del, man ikke kan forstå eller relatere til endnu. Når det er sagt, er der ikke noget ved bogen, som jeg ikke kan lide. Jeg ville faktisk bare gerne læse noget mere.


Det kan godt være, det er ærgerligt at bogen er slut, men Laura Steven har heldigvis skrevet en efterfølger, der allerede er udkommet på engelsk med titlen ”A Girl Called Shameless”, der efter Goodreads anmeldelserne ser ud til at være endnu bedre end den første.
Så er der ikke mere at sige, end at jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner.
God læselyst, I vil elske den!

- Elektra