Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med Mette Vedsøs bøger, og denne gang holder læsningen endnu engang. ”Når hjertet er en elpisker” var en titel, der tiltrak meget opmærksomhed, og igen viser Mette Vedsø, at hun har et poetisk sind og at der ligger en særlig dybde i ordene.

Forlagsbeskrivelsen kommer her: ”Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart skal komme tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring. Pi selv har svært ved at mærke noget som helst, men et møde med den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor oppe ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på.”

Først og fremmest viser Mette Vedsø endnu engang, at hun har fuldstændig styr på sit sprog. Man kan læne sig roligt tilbage og lade læseoplevelsen udfolde sig foran én. ”Når hjertet er en elpisker” præsenterer en historie om angst, pres, venskab, håb og identitetsudvikling. Det er en historie om eksistenser, der mødes på tværs af generationer. Om fire mennesker, der finder noget at være fælles om. Det viser desuden, at dét at se tingene gennem andres øjne, kan være en hjælp på søgen efter at få det bedre og samtidig lære mere om sig selv.

Sproget er som altid utrolig skarpt, fint og sårbart. Der gemmer sig en masse mellem linjerne, og flere af passagerne er en fornøjelse at læse gentagne gange. Derudover bliver karaktererne præsenteret på sådan en måde, at det føles utroligt levende, og at man kan se dem for sig. De er unikke, quirky og uforglemmelige.

”Når hjertet er en elpisker” er en bog om presset fra omgivelserne, samfundets forventninger og at være i dyb krise. Uanset alder vil man kunne relatere til denne bog, og når det er Mette Vedsøs sprog, bliver det en enorm smuk læseoplevelse.