År 1985: Eli Bell er 13 år gammel, han bor med sin storebror August der ikke taler, hans mor og hendes kæreste Lyle handler med narko og så er hans bedste ven en kendt kriminel fængsles udbryderkonge ved navn Slim. Eli prøver at finde rundt i livet og da Lyle bliver dræbt på grund af et narko problem bliver Eli nød til at flytte hen til sin far alt imens bagmændene forsætter deres udspekulerede spil. Eli får rodet sig ud i en masse i jagten på svar og for at finde meningen med hele tilværelsen.

Trent Daltons bog "Dreng sluger universet" faldt desværre helt til jorden for mig. Jeg fandt den ret forvirrende, sprogligt kludret og handlingen for lang og til tider svær at fastholde. Det er især sproget der kommer til at gøre det til en noget træg omgang, det er meget specielt og skal måske virke filosifiserende, men sætningerne er snørklende og dialogerne bliver lige så og det rigtig synd, for det gør man mister fokus. Men jeg synes også at bogen helt grundlæggende manglede en handling der formåede at fange mig som læser, selvom ideen med de to brødre og narkomiljøet egentlig er god. Hvis historien havde været væsentlig kortere ville det måske have fungere bedre.


Alt i alt blev jeg skuffet og må sige at det ikke fungere i mine øjne og derfor giver jeg 4 stjerner.