Da Gry og hendes søster Akela bliver dømt til at brænde på slået for hekseri, er Gry bange. Men da dagen kommer, og de skal dø, gør ilden ikke ondt. Akela og Gry dør nemlig ikke. De rejser til Luscuro, en land fyldt med magi og her kommer de oprindeligt fra. Nu begynder et eventyr for Gry og Akela, som de ikke havde regnet med. Luscuro er et land i krig, og farer truer, kærlighed lokker og venskaber bliver skabt. De magiske evner er delt op i fire: Jord, vand, ild eller vind, og mon ikke vores Gry kan lidt mere end hun tror ;)

Det tog mig lidt tid at komme ordenligt ind i handlingen, men så var jeg også fanget! Dette er Julie Midtgaards debut roman, og jeg er faktisk rigtig imponeret! Historien er skrevet i et nemt og forståeligt sprog. Julie skriver meget detaljeret, og jeg kunne virkelig leve mig ind i historien og se det hele for mig. Jeg følte alt hvad Gry følte; frustration, forelskelse, had, glæde og nervøsiteten. Det er virkelig godt gået af Julie Midtgaard!
Gry har det ikke så nemt med få venner i starten, fordi hun kæmper med noget fra fortiden. Dog lykkedes det for Gry, og venskabet bliver rigtig stærkt. Jeg kunne godt genkende deres venskab med mine egne: de er gode til at støtte hinanden også selvom de ikke er enige i alt. Kemien mellem vennerne er tydeligt, og det er skønt at læse om det spirrende venskab jo længere vi kommer i historien.

Bogen er den første i serien, og jeg glæder mig til at læse mere om Gry!