Katrines sabbatår bruges på at rejse. Fra lufthavnen i Kastrup og til… Ja, hvor som helst.
New Zealand med veninden Stine er næsten et eventyr, og Katrine tvivler på om hun overhovedet kan trækkes hjem igen.
Turen bliver dog afbrudt da hendes tidligere bedste veninde kontakter hende.
Maja forsvandt uden afsked midt i gymnasietiden, og efter mange forgæves forsøg accepterede Katrine at hun var umulig at komme i kontakt med.
Indtil nu.
Maja er klar til at fortælle hvad der skete dengang, og Katrine er mere end klar til at lytte.



Det tog mig en del tid at blive rigtig investeret i historien, måske fordi den typiske ‘introtid’ blev forlænget, da man både skulle introduceres for nutiden og datiden. Samtidig synes jeg beskederne mellem de to somme tider blev lidt for langtrukne, og det havde også stor effekt på bogen.

Der var et par ting jeg godt kunne have ønsket anderledes, såsom kapitelnavnene. Egentlig var de fine, blot en smule inkonsistente. Sabbatåret er navngivet som det og efter placering, hvilket er fint. Gymnasietiden er navngivet efter årgang, også fint, men så skifter det mellem måneder og årstider.
Det første kapitel er august, det næste er efterår, hvilket jeg synes virker lidt ufærdigt.

Ideen bag bogen er dog vildt fed, og jeg elsker hvordan beskederne mellem Katrine og Maja ‘trigger’ flashbackene, eller hvad vi nu skal kalde dem.
Det giver en meget film-agtig effekt, der passer ret godt til bogen.

Opbygningsmæssigt synes jeg også den er rigtig god. God spændingsopbygning og især små hints der pirrer ens nysgerrighed - der også bliver indløst i rette tid, før man helt glemmer hvad det var, man var så spændt på.