Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Historien om os

  1. #1
    Überoverboggnasker Læsehesten's avatar
    Reg. dato
    Nov 2006
    Sted
    Odense
    Alder
    26
    Indlæg
    553

    Smile Historien om os

    Historien om os

    Forfatter: Renée Carlino

    Bogen kort fortalt: Da Emiline åbner en populær ny bog, indser hun at den handler om hende selv. Bogstaveligt talt.

    Udgivelsesår: 2019

    Forlag: People´s Press

    Samlet bedømmelse: 10/10

    Sprog: 10/10

    Handling: 9/10

    Underholdningsværdi: 9/10

    Emiline underviser i skrivning, og skriver selv historier, som dog aldrig bliver helt godt modtaget. Hendes veninde anbefaler hende en ny, meget omtalt bog. Da Emiline begynder at læse bogen går det hurtigt op for hende at det ikke bare er en tilfældig bog men en bog om hende selv. I bogen bliver den fortid hun har kæmpet så hårdt for at glemme, fortalt så alle og enhver kan læse den. Emiline ved ikke helt hvordan hun skal reagere. Det er klart for hende at historien er skrevet af hendes barndomsven Jason, som også var hendes første kærlighed. Ingen andre kunne kende alle de detaljer om hendes opvækst med vold, fattigdom, svigt og drømme om en bedre fremtid.


    Næste morgen sad jeg ved køkkenbordet og så til, mens min far hældte whiskey i sin kaffe. (...)
    "Hvor tog mor hen?"
    Han satte sig ned ved siden af mig og tog en dyb indånding. Et kort øjeblik troede jeg, at nu ville vi få os en rigtig, fortrolig snak. (...)
    "Din mor var en skide luder."
    Jeg så ned på mine nervøst rastløse hænder under bordet. Han greb whiskeyflasken, hældte en heftig ekstra sjat i sin kaffe og knaldede den så i bordet. (...)
    "Jeg er ikke færdig," hvislede han sammenbidt.
    "Far, lad nu være."
    "Hun er satan selv."
    "Du opfører dig urimeligt."
    "Store ord for en tolvårig." Jeg kunne ikke tage blikket fra den klamme klat spyt, der samlede sig i hans mundvig.
    "Jeg er tretten."
    "Siden hvornår."
    "Siden i dag. Det er min fødselsdag i dag, far." Han slap min arm. Der var ikke noget, han kunne sige til mig, for han viste ikke længere, hvordan man opførte sig som et almindeligt menneske. (Historien om os, Kapitel 3, side 53-54.)



    Da jeg til sidst holdt op med at læse, gik det op for mig at jeg havde grædt uafbrudt imens. Jeg følte mig helt hul og tom. Jeg rejste mig og gik ind i stuen, forbi Cara, der sad i sofaen og skrev på sin bærbare.
    Jeg kiggede på hende med røde ophovnede øjne og gik så ud i køkkenet. Hun så forskrækket på mig og stivnede, som om hun troede, at jeg ville falde om på gulvet og gå i tusind stykker. "Jeg er okay, sagde jeg. Det er bare en meget bevægende bog. Jeg ville tage mig et glas vand," Jeg rakte ud efter tequilaen. (Historien om os, kapitel 2, side 30)



    Men hun har ikke hørt fra Jason i mere end ti år, da han en nat forsvandt ud af hendes liv. Han knuste hendes hjerte, men nu føler hun sig nødsaget til at konfrontere ham med bogen og deres fælles fortid. Og fortiden kommer væltende på mere end én måde. Hun kæmper længe med sig selv og udsætter det, men hun kan mærke at hun er nødt til at få svar på så mange spørgsmål. Måske kan det også hjælpe hende selv videre i sidste ende, efter at hendes liv har kørt på automatpilot de sidste mange år.



    Bogen er fortalt fra Emilines synsvinkel, og skifter mellem at følge hende i nutiden og at læse selve bogen om hendes fortid. Altså en bog i bogen. Det virker super godt, selvom jeg først var lidt skeptisk. Bogen er fangende selvom handlingen er delvist forudsigelig. En mega sød og varmende historie, der kalder både på smil og tårer. Siderne bladrede næsten af sig selv og bogen var hurtigt læst. Bogen er enormt velskrevet, med et naturligt sprog og flow.

    På en elegant måde udfoldes Emilines historie i både fortid og nutid, på en fint sammenflettet måde. Budskabet om at man bliver nødt til at acceptere fortiden for at kunne leve fuldt ud i nutiden, er både vigtigt og vedkommende. Bogen kan varmt anbefales hvis man har lyst til en nærværende feel-good historie, med lidt ekstra dybde i forhold til mange andre romance bøger. Jeg glæder mig faktisk allerede lidt til at genlæse den.

    Anmeldereksemplar er tilsendt fra forlaget. Mange tak.
    Senest redigeret af Læsehesten : 01-07-19 kl. 20:02
    Why give up when you can fight?
    If you give up, you're sure to lose, but if you fight, there is a chance you might win.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •