Sana har i tre sæsoner været den seje, hårde muslimske jente, der altid havde svar på tiltale, men hvor man lige så stille fandt ud af, at hun havde en blødere side, som hun viste sine ægte venner. I denne sæson kommer man derfor meget tæt på Sana, og vi følger hende op- og nedture med en svær forelskelse, ubehagelige piger, stress, russebussmøter og had på nettet. Udover skal Sana også opføre sig som en god muslim, og hvordan gør man lige det i et land, hvor man skiller sig ud?


En ny tilføjelse i denne sæson er Sanas brors Elias’ drengegruppe, der hurtigt fik tilnavnet Ballongjengen. Her befinder den lidt ældre Yousef sig. Der findes de sødeste scener med netop Yousef og Sana, hvor Julie Andem med få greb tydeligt viser den spirende kærlighed.
Det er et genialt træk af Julie Andem at skabe en sæson med hende (selvom der var mange andre gode bud), for jeg tror, at hun ifølge mange var den mest tilknappede og mystiske karakter. Igennem manuskriptet fandt man dog ud af, at Sana er meget som alle andre unge piger. Hun kan være forelsket, usikker, vred, glad for sine veninder og hadefuld. Altså helt ligesom alle andre.


Sidste manuskript med Skam er udgivet, og det føltes nu ligeså tomt, som da jeg så sidste scene tilbage i juni 2017. Det tog kun få sider, før jeg var helt tilbage i det skønne norske univers. På intet tidspunkt tænkte jeg over, at jeg læste et manuskript, for hver scene er skrevet så skarpt, at det er let at udfolde de tomme pladser.
Denne sæson har jeg ikke set siden juni 2017, og på den måde kunne jeg skabe mine helt egne billeder. Det var godt at have tv-serien lidt på afstand, fordi det gjorde det meget lettere at leve sig ordentligt ind i det skrevne univers.
Jeg elsker stadig, hvor humoristisk universet generelt er. Denne sæson er ingen undtagelse. Halvdelen af gangene grinede jeg højlydt af Julie Andems private kommentarer, og den anden halvdel af de geniale kommentarer fra karakterne. Det er interessant at finde ud af, hvordan nogle af scenerne kun har været skitserede, og at skuespillerne derfor selv har haft en del påvirkning på, hvordan scenerne skulle udfolde sig. Andre gange har Julie Andem fundet ud af det senere hen, men den røde tråd har hun aldrig glemt.

I og med at dette blev sidste sæson af Skam, forsøgte Julie Andem at ære de andre vigtige karakterer ved at give dem hvert ét klip i episode 10. Selvom det er interessant at se, hvad de bekymrer sig om, betyder dog også, at Sanas historie bliver lidt hurtigt afsluttet. Det er på den ene side ærgerligt, men på den anden side nød jeg også at få et lille indblik i de andre fine mennesker. Med de små klip viser Julie Andem, at alle har noget, som de bekymrer sig om, og det bedste vi kan gøre er at rådgive og hjælpe andre mennesker. Alt er love.

Det føles som at sige endegyldigt farvel til gode venner. Epilogen gav mig tårer i øjnene, fordi den var så fin. Jeg elsker tanken om, at alle de skønne karakterer lever videre i et andet parallelunivers. Nu vil jeg se sidste sæson igen og nyde hvert sekund.