Amalies identitet er bygget op omkring, hvad hun har. Hun lever det perfekte liv, i den rigtige ende af byen, med det rigtige tøj, de rigtige perleøreringe, og selvfølgelig de rigtige venner og den rigtige kærester, der sikrer hende immunitet.
Hun passer perfekt ind på Valkyrien. Næsten, da, for hun står altid lidt ud når hun bliver valgt til soloerne.

Men når ens identitet er bygget op omkring materielle goder, hvad sker der så når man mister dem?
Det finder Amalie ud af, når det pludselig banker på deres dør, og hun kun får lov til at tage det allermest nødvendige med.
En nat på Grand Hotel. Det kan da ikke være så slemt! Der har været en misforståelse, de kommer hjem igen. Selvfølgelig gør de det.
Men da de dagen efter skal videre, er det ikke hjem. Det er faktisk meget modsat hjem - det er ned, i den helt forkerte ende af byen, i en toværelses lejlighed i en boligblok.

Amalie prøver intenst på fortsat at være perfekt, men det er tydeligt at den slags perfektion ikke passer ind her.

En dag møder hun Mikael. Mikael danser hiphop, Mikael battler, Mikael lever et helt anderledes form for perfekt liv. Et, hun heller ikke passer ind i... Men hun kan da prøve.
Så længe veninderne og kæresten, der stadig tror hun bor i et hus med pool, ikke opdager det.


Det specielle ved denne bog er, at den nærmest udspiller sig som en film. Med dansens nøje beskrivelser og en handling der er skærmen værdig ville den virkelig være optimal at remediere som film.
Jeg elsker det billede, der er så meget fokus på at få bygget op om Amalie og hendes hverdag. Det er Upper East Side i Norge, og jeg elsker det.
Der er så mange vigtige øjeblikke, så mange ting der er værd at udpege, at bogen virkelig bliver bygget op ordentligt. For eksempel da Mikael anmoder Amalie på Facebook, og hun ikke godkender den, fordi han ikke ville passe ind på den eksklusive venneliste hun har. Da hun endnu engang ender med at kigge på billedet af ham, og trykker 'godkend' før hun opdager det.

Bogen er helt klart et læs værd, og derfor vil jeg også varmt anbefale den!