Anmeldelse af ”Måske fortæller jeg dig det en dag”

Ene er ung pige, som går i 1. g. Hendes liv virker til at være meget almindeligt, men hvis man kigger lidt nærmere efter, så er sandheden en anden. Ene har OCD og anoreksi og bulimi, derudover er hele hendes følelsesregister ødelagt. Hun er forvirret over sine følelser for Matthias. Hun elsker ham, men hun skubber ham væk. Alle Enes problemer skyldes, at hun har været udsat for seksuelle overgreb i mange år. Kan hun komme videre med sit liv?

Romanen er interessant, da den er fangende på mange måde. Historien er god, og den er fortalt på en meget respektfuld måde. Det kommer til udtryk ved, at det er hård læsning, og der er flere scener, hvor man bliver skræmt over Enes oplevelser, men alligevel er det ikke for meget. En bog med temaerne ’pædofil’ og ’overgreb’ kan hurtigt blive for voldsom, men det er ikke tilfældet med denne roman. Udover den gode historie, så er romanen også skrevet i et let og elegant sprog. Det er altså en meget vellykket roman.

Længden på roman var lidt lang. Det er en bog på ca. 200 sider, men historien er meget lige til, og der er ikke de store overraskelser, hvilket gør, at den virker lidt langtrukken. Det ville have gjort underværker for romanen, hvis den havde været lidt kortere. Men det betyder ikke, at det er en dårlig eller kedelig historie. Det er stadig en historie med spænding og godt indhold.

Ene er romans hovedperson. Hun bliver beskrevet godt, og som læser er det nemt at identificerer sig med Ene. Det er svær læsning, da bogen har meget grumme scener. Disse scener gør, at jeg ikke tænker romanen er egnet til helt unge læser. Dog skaber Ene og romanen opmærksomhed på et stort og tabubelagt emne. Det tænker jeg, kan være til hjælp for ofrer, der har været udsat for noget lignende.

Afslutningsvist kan det siges, at 'Måske fortæller jeg dig det en dag' er en ærlig roman, som kommer ind under hoveden på læseren. Det er altså en roman, der er et læs værd.