Alfred er 13 år og hans liv er perfekt, han har en god familie, gode venner og han elsker at spille fodbold. Men en dag kommer den værst tænkelige besked, Alfreds far er omkommet i en trafik ulykke og på et split sekund er hele familie gået i chok og sort. Alfred begynder at miste sig selv og sorgen er næsten ubærlig. Men han finder langsomt håbet frem igen for at det måske bliver nemmere med tiden med hjælp af sin storesøster Caroline og hans bedste venner.

Det er en relativ kort bog på 192 sider, forfatter Carina Kamper har skrevet, men den er godt skrevet og meget aktuel. Den beskriver og omfavner med et nemt sprog et emne vi alle igennem vores liv vil opleve at blive ramt af og at det er okay at føle sorg, men også at der er et håb for at det kan blive lettere med tiden.
Familien er i centrum i bogen og sammenspillet mellem personerne er rigtig godt beskrevet. Der er et stærkt sammenhold imellem dem og jeg synes det gør bogen ekstra god fordi det giver den noget varme og en vis lethed, selvom den berører et meget tungt emne.

#Youwillneverwalkalone

Det var en var en meget fin læse oplevelse, Jeg giver 8 flotte stjerner herfra.