Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Godnathistorier For Rebelske Piger 2

  1. #1

    Thumbs up Godnathistorier For Rebelske Piger 2

    Godnathistorier For Rebelske Piger 2

    Forfatter: Francesca Cavallo og Elena Favilli

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Dette er en opfølger på Godnathistorier For Rebelske Piger 1. Den fik så meget succes, at de har lavet en ny.

    Udgivelsesår: 2018

    Forlag: People’s Press

    Samlet bedømmelse: 10/10

    Sprog: 10/10

    Handling: 10/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    Forfatterne Francesca Cavallo og Elena Favilli har formået har skabe endnu en exceptionel bog smækfyldt med 100 nye fortællinger om kvinder og piger fra hele verden. Der er endda samlet information om kvinder, som man ikke 100% ved hvornår har levet, fordi det er mange århundrede siden.

    Bogen er fylde med enestående fortællinger, som bryder normerne. Der er nemlig fortællinger om kvinder, der har haft et arbejde, man normalt anser som “mandearbejde”. De kvinder, der ikke før blev værdsat nok får en ubeskrivelig hyldest i denne bog. Der er fortællinger om kvinder, der har været alt fra it-videnskabskvinder, ultramartonløbere og højesteretsdommere til postbud og kunstsamlere.

    Jeg synes, at disse to bøger med godnathistorier burde være en del af historieundervisning i dag, fordi man får så meget kendskab til kvinder fra alle årstal. Som nogle af de kvinder jeg kendte i forvejen er der for eksempel Ellen Degeneres, Angela Merkel, Beyoncé, J. K. Rowling og Madonna. Så fik jeg også kendskab til Sarinya Srisakul, Rachel Carson og Mary Seacole.

    Jeg er vild med forfatternes konceptet om, at godnathistorier ikke altid skal handle om prinsen på den hvide hest.

    Jeg synes, at bog nummer 2 er mindst lige så god som den første. De inspirerer piger jorden rundt til at drømme større, sigte højere og kæmpe hårdere. Forfatterne beskriver bogen som et bål vi sidder rundt om og fortæller hinanden nye, spændende historier.

    Til hver historie er der også en illustration af pigen/kvinden, samt deres fødselsdag, dødsdag og fødselsland. Tegningerne er tegnet af 50 forskellige kvindelige kunstnere.

    For at vise dem, der læser bogen, at de er lige så værdifulde som de 100 kvinder, så kan man bagerst i bogen skrive sin egen historie om det, man er god til. Der er også kommet en ordliste, hvor de svære ord bliver forklaret, så som kaliko-stof og santeria.

    Forfatterne har både en hjemmeside og profiler på Facebook, Instagram og Snapchat, hvor man kan blive opdateret om deres nye projekter.

    Jeg håber på at få fingrene i flere af deres værker. Jeg synes nemlig også, at der skal være mere ligestilling mellem kønnene, hvilket der bliver sat fokus på i denne bog.
    Senest redigeret af CelineAstrid : 25-11-18 kl. 18:55

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •