Om bogen:

Hård landing er fjerde og sidste bind i serien om Rock War, hvor vi igen følger Jay, Summer, Dylan og alle de andre, der var med i Rock War. Vi er forbi den store finale, de unge deltagere er alle videre med deres repræsentative liv, der er blevet ført i helt forskellige retninger.

Mens Theo nyder stor succes og er fortsat i Rock War-regi, hvor han nu er vært, men han er ikke sikker på, at det egentlig er pengene og det kendte liv, der gør ham lykkelig. Imens er Dylan endt i noget rod og sidder i fængsel. Summer bruger tiden på at passe på sin bedstemor, der er blevet alvorligt syg. Man kan roligt sige, at det er en bog med megen handling og endnu mere eksplosivitet, og i løbet af knapt 300 sider sker der meget.

Rock War er og bliver en drengebog med stort D, akkurat som Henderson’s Boys og Cherub, der ligeledes er skrevet af Muchamore. Det er der ikke noget at sige til. Det er bøger med action og fart over feltet, og som de foregående i serien er det hektisk og halv- eller heldramatisk hele vejen igennem.

Men 290 sider er ikke meget, når man skal følge x antal handlinger, der alle skal have ligevægt. Det er ganske simpelt ikke let, hvis ikke nærmest umuligt, og det præger desværre også bogen. I de foregående tre bøger har jeg følt, at jeg skulle holde styr på meget, men i denne har det været endnu mere, og det har gjort det svært at holde fokus.

Handlingen har tenderet til at flyve lidt hen over hovedet på mig, netop på grund af korte, simple sætninger, korte kapitler og hyppige skift af hovedkarakterer. Det er i mange tilfælde meget fint med disse elementer, men det bliver for hurtigt og overfladisk her. Det er ærgerligt. Selvom handlingen måske ikke er raketvidenskab, så er det helt fint. Det er ikke en bog, der skal præge dig de næste 20 år. Det er derimod en bog, der skal give dig lidt frirum i det korte øjeblik, læseoplevelsen varer. Og det klarer den til perfektion.

Det, der skuffer mig, er at bogen ikke giver mig den sæsonfinale, de foregående tre havde lagt op til, jeg fik ikke den afslutning, jeg gerne ville have haft og som skulle have efterladt mig med et wauw-indtryk. Jeg tænkte derimod lidt, at ’var det bare det?’.

Det er rigtigt ærgerligt, og jeg tænkte, at måske var det mest bare mig, der faldt uden for målgruppen. Jeg har forhørt mig rundt omkring, og drenge i målgruppen har faktisk været enige med mig - Hård Landing har været den svageste af bøgerne i serien, men det betyder ikke nødvendigvis, at den er dårlig. Bare at den ikke er lige så god som de foregående var det.