Augusta skal på venindetur med Frederikke.
Men en sådan tur kræver penge - noget, Augusta mangler. Derfor tager hun imod det da hun bliver tilbudt et velbetalt job som tutor for den svagtseende dreng Oliver Visby.
Desværre er Oliver dog ikke voldsomt charmerende eller positiv, og at undervise ham kan hurtigt vise sig at være en udfordring - især da han slet ikke har lyst til at øve engelsk.
Men da han hører Augusta spiller på deres klaver bliver han alligevel interesseret - han har altid gerne villet lære at spille klaver, og han har jo egentlig ikke brug for undervisning i engelsk..

Jeg kan rigtig godt lide den meget fine ide bag, med en dreng der bliver blind, og en pige der vil hjælpe. Her havde jeg regnet med et rimelig ensidet forhold, men det viser sig hurtigt at Oliver også kan hjælpe Augusta som, selvom hun ikke døjer med synet, har andre problemer.
Hun ved ikke hvem hun er. Hendes forældre har valgt hvilket universitet hun skal på, Frederikke vælger hvem hun er sammen med i ferierne, og hendes liv er dikteret af venlige mennesker med velmente ideer.
Jeg kunne rigtig godt lide bogen fordi den fangede mig så meget, og fordi den blander noget smukt og unikt med en typisk ungdomsbog, der gør bogen relevant for alle