Miss er en fortælling om 18 årige Ea fra det pæne og velstående Vestoslo, som ikke passer ind i den boks af forventninger, som hendes hårdtarbejdende og ambitiøse forældre forventer af hende. Ea er en utilpasset ung pige, der ligesom hendes navns mangel på konsonanter og kant, også er et mangelfuldt menneske i samfundets øjne. Hun droppede ud af gymnasiet da hun var 16 og tilbringer nu sine dage med at hækle, spise og skrive sin selvbiografi. Hendes forældre sender hende derfor i terapi hos Elliot, en gammel og rar mand på 67 der elsker Søren Kierkegaard, i håb om at fikse Ea, hendes vægt og alle de diagnoser hun enten har, er ved at udvikle eller kan komme til at få.


Jeg synes at dette var en helt enorm god og anderledes bog. Skrivestilen er både unik, abstrakt og nogle gange svær at finde hoved og hat i, præcis ligesom Eas personlighed da vi ser historien gennem hendes øjne. Eas stemme er original og højlydt, ligesom alle andre unge stemmer der har noget at sige burde være. Bogen kommer omkring problemer og udfordringer ved at være ung, anderledes og forvirret, og som jeg kom længere og længere ind i bogen, blev jeg blot mere og mere fanget af de fantastiske tanker og synspunkter om den verden vi lever i, der kom ud af Eas fantasi. Jeg tror at mange unge mennesker vil kunne relatere til denne bog på en eller anden vis, hvilket gør den utrolig nem at dykke ned og forsvinde i.

Det kan til tider være utroligt svært at finde sig tilrette i det præstationssamfund vi lever i, når man egentlig hellere vil spise en hel pakke cookies, og det var derfor helt fantastisk at have en oplevelse af, at der var en der virkelig forstod problemerne der kan opstå ved at være ung på den måde Ea gjorde. Denne bog var en øjenåbner om emnet perfektion og også en opfrisker på, at det er okay at være sig selv, siden vi ikke alle er formet til at passe ind i den boks som folk prøver at sætte os i.