Da Miri, Soleil, Penny og Jonah møder deres yndlingsforfatter Fatima Ro, er det en stor begivenhed.
De tre piger er kæmpestore fans af Fatima Ros debutroman Understrøm. De har nærmest fået hele deres klasse med på bølgen, og de diskuterer bogens temaer i spisefrikvarterene. Den nye dreng på skolen, Jonah, er taget med til bogsignering, fordi han er blevet inviteret af søde Soleil.
De kan næsten ikke tro deres egne øjne, da Fatima viser interesse for dem, og at hun inviterer dem hjem til middag hos hende, tager på cafe med dem og i det hele taget inddrager dem i hendes liv. Ligeledes bliver hun meget interesseret i deres liv, og de intetanende unge deler gerne alt med Fatima. Men da hendes næste bog Brady Stevensons syndsforladelse udkommer, opdager de tre piger chokeret, at bogen er baseret på deres liv. Og det får kolossale konsekvenser for de fire venner.


Det er lang siden, jeg har læst en bog, som har taget fusen så meget på mig, som Alt dette er sandt gjorde. Jeg havde ingen forventninger, da jeg modtog bogen, men det endte med at blive en tankevækkende, mystisk og spændende læseoplevelse. Derfor kan jeg kun anbefale, at man ikke sætter sig for meget ind i bogen på forhånd, men bare giver den et (velfortjent) forsøg.

Man kan roligt kalde Alt dette er sandt for en pageturner. Jeg læste den på 24 timer, og siderne vendte sig selv, fordi jeg blev så nysgerrig efter at vide, hvad der var sket i fortiden. Det tager lang tid, før pigerne vil tale om det, og på den måde holder Lygia læserens spænding. Der var ikke ét tidspunkt, hvor jeg kedede mig, men der var masser af tidspunkter, hvor jeg undrede mig over, hvordan det hele lige hang sammen.

Bogens form var det første, som overraskede mig. Den består nemlig udelukkende af interviews med Miri og Penny, tekstuddrag fra Brady Stevensons syndsforladelse, en lang avisartikel fra New York Times i fire dele med dagbogsuddrag fra Soleil og sms’er mellem Soleil og Fatima.
Det betød at jeg var indfanget nærmest fra første side, og det var enormt spændende med den nytænkende form. Det er en anderledes måde at lære nogle karakterer at kende på, når man ikke som sådan kan leve i deres hoveder. Der var dermed heller ingen beskrivelser af deres udseende. Alligevel fik jeg et rimelig godt billede af Miri, Soleil og Penny, og det var til en afveksling rart at få lov til elv at danne sig et billede af hovedpersonerne uden at forfatteren blandede sig. Samtidig har jeg aldrig læst noget lignende, så det var virkelig et plus.


Lygia er god til at oprette spændingen og som læser ville jeg virkelig gerne vide WWJ - what’s wrong Jonah. Der var nogle overraskende plottwists, som formåede at gøre bogen endnu bedre. Derudover synes jeg godt om bogens helt store tema (ifølge mig): syndsforladelse. Er der nogle mennesker, som er gode, men som gør slemme ting, eller er man et ondt menneske, hvis man har lavet én stor fejl? Lygia giver ikke et entydigt svar, men hun satte bestemt nogle tanker i gang hos. De tre piger har meget forskellige holdninger til emnet, og det betyder, at emnet bliver belyst fra flere vinkler.


Et andet relevant tema var det, som hele bogen drejede sig om: at Fatima Ro har baseret sin bog på de fire venner – og stort set kun har ændret stednavne og egennavne. Lygia formår at udforske emnet på en ret sober måde uden at hun som forfatter har stilling til, om det er i orden eller ej. Det var rart, at hendes egen holdning ikke skinnede igennem, og at det på måde er det op til læseren selv at bedømme. Igen belyser hun det fra flere vinkler, når Penny, Miri og Soleil udtaler sig.
Det er en YA-bog, som skiller sig meget ud, idet ideen er virkelig unik. Jeg har i hvert fald aldrig læst noget lignende. På grund af de virkemidler Lygia benytter sig af og bogens opsætning, føltes det for mig som en virkelig sag,
Alt i alt kan bogen bare virkelig anbefales. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen.