​Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret!

Hvor var det fantastisk at læse en ny roman af Caroline Ørsum. Igen er vi i YA-genren og det her, hvor forfatteren gør det særligt godt. Jeg har længe været ret vild med Caroline Ørsum, for hun kan noget ekstra. Hun har sproget i sin magt og formår at skabe spænding, både i forhold til sprogets kunnen og karakterernes følelser. Hun prikker til dér, hvor det går allermest ondt, og det er mærkeligt nok det, som gør det så godt at læse hendes romaner.

Plottet er stærkt med skønne karakterer, en hovedperson (som har både varme og en masse potentiale, selvom hun ikke altid kan se det), et håb om at alt nok skal gå og en portion venskab, lidt forelskelse og en masse fankultur.
Elise hedder MissElise og er moderator på Pale Blue Horizons danske fanside. En dag beslutter medlemmerne fra gruppen at mødes. Elise er forfærdelig nervøs, men tvinger sig til at tage derhen. Måske kan hun klare det. Måske kan hun egentlig mere end hun tror. Uden at spoile, så begynder forskellige venskaber at blomstre og det gør Elise også. Denne udvikling er fantastisk at være vidne til.

Udover det, så er fortællingen sød og rummer en dejlig portion håb, selvom det er tydeligt, at Elise har det hårdt. Der lægges ikke skjul på det eller glamouriseres, men fortælles som det er – og hvordan man kan kæmpe, både fysisk og psykisk – og med ensomhed.
Det er en ærlighed, en nerve og en frygtløshed for at fortælle de historier, som kan være svære. Elise i fortællingen kæmper med psykisk sygdom, angst og har været indlagt på psykiatristafdeling for unge. Det er ufatteligt nemt for forfatteren at beskrive, hvordan Elise har det og vi kommer virkelig ind under huden på hende. Igennem læsningen blev jeg meget glad for Elise og det var meget nemt at relatere til hvordan hun havde det og hvad hun gennemgik, selvom jeg ikke selv har oplevet det. Det blliver en læsning, som fungerer som en øjenåbner, samtidig med at der ligger en rigtig god fortælling bag.

Jeg kan virkelig anbefale Wiki over Miss Elises elendige liv. Det er pt min yndlings af Caroline Ørsums romaner. Du må ikke snyde dig selv for en fantastisk og varm historie, som både får én til at smile, man bliver rørt og romanen sætter tankerne i gang.