”Skal vi ikke skride” spørger jeg og rejser mig op.
”Men jeg er sulten,” svarer Lasse og klapper sig på maven.
Jeg ruller med øjnene. ”seriøst. Er du nogensinde ikke sulten?”
Det glimter drilsk i Lasses øjne. ”
Ikke når du er i nærheden.”

Filippa er vild med Marcus, og han er vild med hende. Alma er vild med Lasse, men Lasse er også vild med Filippa, men hun ser ham kun som sin bedste ven, - så derfor er han hendes klare redning, da hun skal i sommerhus med hendes mor i fjorten dage. Filippas mor har altid datet tabere, og Filippa er træt af det, men tør ikke sige det til mor. Men da Filippa og Marcus savner hinanden, så kommer Alma og Marcus på besøg i sommerhuset. Men det ender ikke helt som de havde håbet på.

Jeg læste bogen rigtig hurtigt, og det var virkelig nem at læse. Den var heller ikke særlig lang, men allievel havde den en masse handling og ”gudkorn”. Jeg kunne godt lide ”teenager-kampen” med mellem Filippa og hendes mor. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har skændes med min mor – dog ikke lige om det samme som dem
Jeg kunne virkelig godt lide humoren mellem Lasse og Filippa, og deres flirtende og legende kommentarer til alt. Det var virkelig en sød historie mellem de to, og jeg kunne sagtens se mig selv i samme situation. Forræderiske Hjerter er en rigtig sød bog om at blive voksen og finde sin kærlighed. Det er ikke sidste gang jeg har læst noget fra Sandra Schwartz eller Camilla Wandahl.