Thobias kan godt lide hans liv. Hans venner; Nikolai, Jannick og Anders er sjove, og hans kæreste Julie er underskøn. Hans lillesøster er i hendes rebelske fase, og har besluttet sig for at hun ikke kan lide deres papfar Erik. Erik er meget streng, og det er selvfølgelig træls, men Thobias mener det er rarest når alle kommer ud af det sammen.
En dag spørger Anders om de ikke kan hjælpe hans ven Daniel med at stå for noget rollespil ude i skoven, og det gør de gerne. Det er lang tid siden Thobias har spillet rollespil, og han troede egentlig han var blevet for gammel til det, men åbenbart ikke.
I weekenden tager de ud i skoven, og Thobias møder Daniel. Daniel virker som en god fyr, og da Thobias fortæller præcis hvor langt væk han bor, tilbyder Daniel ham at han kan sove hos ham; noget Thobias glad takker ja til. Thobias og Daniel bliver tætte, rigtig tætte. Så tætte, at Thobias aldrig har været så tæt på en fyr før, og det er der jo en grund til; "dreng plus pige lig kærester."
Men udover det, er Thobias jo ikke bøsse. Det er Danial faktisk heller ikke, men han tager den med en ro, Thobias ikke behersker. Hvad vil hans venner tænke? Hvad vil hans familie tænke? Og vigtigst af alt, hvad tænker han selv?

Jeg er helt vild med denne bog af flere grunde. Jeg synes karaktererne i den er rigtig godt fremstillet, så man hurtigt får et indtryk af hvem de er, og der er ikke nogen forvirring. Derudover kan jeg godt lide at Thobias finder det lidt underligt at Danial invitere ham hjem, eftersom de lige har mødt hinanden. Der er mange bøger hvori der sker urealistiske ting mellem to personer, blot fordi forfatteren har et ønske om at føre dem sammen, men ikke en plan.
Alle personerne i bogen virker som nogen du kunne møde i det virkelige liv, og det gør den langt mere realistisk, hvilket jeg synes fungere rigtig godt.
Bogen er lettere langtrukken, men sådan synes jeg personligt ikke det virker, for selv når der ikke er nogen konkret handling formår forfatteren at holde interessen, og hele tiden lade mindre ting ske, så man ikke keder sig. Jeg kan også godt lide det personlige dilemma Thobias har, hvor han egentlig godt kan lide David, men at det er forkert med to drenge. Han er ikke homofobisk, og slet ikke til en grad hvor læseren bliver fornærmet, men det er heller ikke en naturlig situation for ham.

Hvis du har læst Line Lybeckers anden bog, 'mere end veninder', vil du bide mærke i at karaktererne fra den optræder kort i denne bog også. Det er ikke et must at have læst den, men det er hyggeligt hvordan hendes bøger på den måde lapper ind over hinanden, uden at være fortsættelser.

Alt i alt synes jeg forfatteren, Line Lybecker, har gjort det rigtig godt, og jeg vil anbefale bogen til andre.

Anmeldereksemplar modtaget af forlaget Calibat.