Sort Lucia er en smuk og ærlig fortælling om hvordan det er at være ung; hvordan man forsøger at indfinde sig i en social sammenhæng og finde ud af hvem der er fjender og venner, samtidig med at sorg hænger som en sky over ens hoved.
Hovedperson Lucia hader december og særligt hendes fødselsdag d. 13 december, hvor alt burde være lyst og positivt, men derimod er mørkt og dystert grundet det ”unævnelige”, som fandt sted, netop på den dag.

Sandheden er, at jeg virkelig godt kunne lide Lucia. Hun er en skøn karakter med kant. Hun er humoristisk, dejligt sin egen og selvom hun viser et hårdt ydre, så kan hun også lige så nemt gå i stykker indeni. Det er helt tydeligt, at Lucia bliver misforstået af sine omgivelser, fordi hun klæder sig i sort, har knaldsort hår og virker hård udadtil. De kalder hende en ”freak” og hun har kun en veninde, som hedder Ghita. Det er helt tydeligt for Lucia, at de kun er venner, fordi de ligger lavest i hierakiet.

En dag overtaler Lucias far hende til at holde en fest og pludselig begynder de ”populære” at snakke til Lucia, og hjælpe hende med planlægningen af festen, og der er det tydeligt, at man hurtigt kan glemme sig selv og sine omgivelser, når man står i en ny og anderledes situation end tidligere. Pludselig er Lucia vellidt og alle vil komme til hendes fest, men er det mon rigtigt, at det kan gå så hurtigt? Kan det vende fra den ene dag til den anden?

De eneste minusser ved læsningen var, at sproget ofte blev lidt for ungdommeligt og det virkede en smule påtaget med de meget lingo-slang-engelske ord-prægede dialoger, men det er så også det absolut eneste. Mon ikke, at jeg ville falde helt for det, hvis jeg var 16 og ikke 26 år gammel? På den anden side er det fantastisk at læse en roman, som kan tale i øjenhøjde til unge og beskrive det, som de går igennem – og det gør forfatteren Sandra Schwartz i den grad!
Desuden synes jeg, at slutningen gik lidt for hurtigt. Jeg ville gerne have haft mere!

"Ønske 6:
Jeg ville ønske, jeg var en film. Jeg har læst et sted, at når ens forældre dør, så mister man det perfekte publikum til ens livsfilm. De griner, græder, græmmes på alle de rigtige tidspunkter, jubler ved sejre og trøster ved nederlag. Men hvis halvdelen af publikum forlader salen, før filmen nærmest er startet, er der så overhovedet nogen grund til at genoptage afspilningen?"


Sort Lucia
er en ungdomsroman, som jeg læste med stor iver og det var nemt at blive suget ind i verdenen. Det var nemt at identificere sig med Lucia og føle eller tænke tilbage på de oplevelser, som er universelt for unge, som går i skole: ensomheden, at føle sig anderledes og stadig nære det nødvendige håb om at det nok skal gå. Det er en roman, som handler om meget mere end at gå i skole. Selvom den perfekt beskriver de mange følelser og tanker, som man har, når man er ung og prøver at indfinde sig, så er der bare så mange fine facetter i denne roman.
Lige så meget som man bliver betaget af læsningen, lige så meget har man lyst til at give Lucia et knus, for åh, hvor har hun dog brug for det! Hun er en stærk karakter, selvom hun nogle gange ikke ved det.

Sort Lucia er en smuk roman, som ikke kun sætter fokus på det at være ung, men også de mange dele af det: sorg, tab, savn, svigt, accept, tilgivelse og et håb om at det hele nok skal gå.