”I et andet liv” er skrevet af Palle Schmidt, og er en del af ”Zoom On”-serien og er skrevet i lix 22. Det er en fletroman, som fletter fem forskellige skæbner ind i hinanden. De fem fortællinger finder sted i udkantsdanmark, hvor temaerne primært er: skyld, uskyld, magt, afmagt og en personlig dannelsesrejse i søgen om et ståsted i livet.
Flere af disse karakterer er udsatte unge – nogle er ”udsat” for kriminalitet, ensomhed og hvor andre eksperimenterer med deres seksualitet, personlige grænser eller udforsker hvordan venskab og mobning oftest kan være to sider af samme sag.

"Der er omkring fire kilometer hjem til Ulrik. Efter den første fortryder han, at han tog de pæne sko på. Læderet graver i hælen. Niklas går den lange vej, ned forbi landsbyen og den lukkede købmand. Clara bor oppe på den anden side af den lille skov. Han kan høre rågerne. Han har cyklet den vej et hav af gange, i håb om at støde på hende. Hvis han bare kunne komme til at tale med hende, uden alle de andre. Han burde gå derop og ringe på, spørge, om de skal følges.
Måske i et andet liv"



Jeg var ret imponeret over forfatteren, Palle Schmidt og hvordan hans skrivestil formåede at gøre romanen spændende. Selvom det var simpelt og letlæseligt sprog, så ligger der mange skjulte elementer imellem linjerne, hvilket gør det rigtig interessant at læse fortællinger om de fem eksistenser. Desuden skildrer han perfekt miljøer, personligheder, stereotyper af mennesker og velkendt opførsel i udkantsdanmark, som også ofte kan være morsomt at læse, fordi beskrivelserne netop er så ”spot on”.

"Clara opdagede det ikke selv i starten, hun sneg sig langs væggen, som hun plejede. Blev nervøs, når de talte til hende i frikvarteret. Det var, som om de alle havde glemt, hvem hun var. Som om de så hende for første gang og kunne lide det, de så. Hun talte ikke så meget, men de inkluderede hende i kredsen under halvtaget. De spillede musik fra deres telefoner, bød hende tyggegummi, smilede til hende. Som om hun var en af dem. Nogle gange, når hun stod sammen med de populære under halvtaget, så hun over på den gule bænk og kunne næsten se sig selv sidde derovre. Den tykke pige. Et andet liv"


De fem fortællinger flettest naturligt og enkelt sammen, og det virker som om det hele falder i hak. Det virker legende let for forfatteren, og det er tydeligt, at han læseren i sin hule hånd. Samtidig er der en morale at hente fra hver skæbne-fortælling, og selvom det ikke altid er opløftende, så lærer man noget og reflekterer over det, som man lige har læst.

Man kender alle de typer, som beskrives, og det er nemt at have sympati med dem, for alle eksistenser er realistisk beskrevet og mange af dem er ikke glansbilledet af det unge menneske, tværtimod. Denne realistiske beskrivelse gør det nemt at forstå karaktererne, selvom det skal siges, at der er mange ting, der forbliver usagt.