Hvor skal jeg dog starte?! Vi kan starte det med det nemme: ”Af kød og blod” er skrevet af den belgiske forfatter, Jan De Leeuw.
Jeg kan lige så godt sige, at jeg ikke vil nævne for meget om plottets handling, for denne roman er i den grad en, som fortjener at blive læst.
Det er utroligt hvad 111 sider kan gøre ved én – det er som om den vendte op og ned på alting, men på den der særlige, gode måde, som litteratur kun kan formå at gøre det.

Den letteste beskrivelse ville nok være, at hovedpersonen Jonas på 15 år, finder sin mor i sengen. Det specielle ved det er, at hun ikke kan vågne. Hun er gået bort. Og derfra går plottet for alvor i gang. Forfatteren beskæftiger sig med et spændende persongalleri, som består af:
- Jonas.
- Lillesøsteren Sarah, som stråler om kap med guldfisk.
- Heleen, som ikke ved hvad kærlighed er eller om hvorvidt hun kan elske nogen.
- Jonas’ mor, som har beskrivelsen ”isdronning”, som har et job som ”hjertesorgsspecialist” ved en brevkasse.
- Jonas’ far, som hjemsøges af køer med bedrøvede øjne
- Fru van Speten, som er en alt for nysgerrig nabo
- SAMT: læseren af romanen.

Det var en meget anderledes roman at læse. Den var skør, mærkelig, sær, makaber, morbid, men samtidig også nærværende, udfordrende, livsbekræftende og særdeles humoristisk.

""Du er fuld af løgn. Hvorfor prøver vi at bryde ind på en kirkegård? Det er da kun, fordi du vil skåne din lillesøster. Tror du ikke, jeg ved det? Jeg ville ønske, at jeg selv ville gøre så meget for en anden. Verden er lige her", hun slog ud med armen mod fortovscafeen, "men jeg kan ikke nå den. Det er én stor fest, og jeg kan presse næsen flad mod ruden og kigge ind til dem, der griner og danser derinde, men jeg kan ikke selv komme ind""



Forfatteren har i den grad skabt en roman, som er noget for sig selv. Noget af det der virkelig gjorde mig nysgerrig og engageret i læsningen var først og fremmest Franz Kafka-kommentaren i starten af romanen (så ved man allerede, at det bliver en speciel læsning!), samt de direkte kommentarer fra forfatter til læseren. Disse kommentarer gjorde, at man følte sig trukket ind i dette litterære univers og desuden fik man følelsen af at have evnen til at påvirke læsningen, uanset hvor skørt det end lyder. Dette element i enhver læsning gør, at læseren er tvunget til at reflektere over det skrevne ord, se nye aspekter af læsningen, karaktererne og plottet, og sidst, men ikke mindst; at alt ikke altid er, som man tror – nogle gange skal man se tingene fra en anden side.

"Du vil gerne vide, hvordan den her historie ender, kære læser. Det kan jeg allerede fortælle dig nu, for når det kommer til stykket, findes der kun to slags historier. Der er de historier, der handler om en hemmelighed [...] Og der er de historier, der handler om kærlighed. [...] I den første historie vil man vide, hvad der er inden i kassen og hvad fortælleren nu finder på at ryste ud af ærmet [...] I den anden historie behøver man ikke at vade i lig, hvis blot man kan føle det, som personerne føler"



Det var en skør historie, men filosofisk og eksistentielt tænkende. På et eller andet punkt var den livsbekræftende og den påvirkede mig utrolig meget, selvom jeg ofte sad og lignede et kæmpe spørgsmålstegn.
Jeg kan kun sige én ting mere: Gør dig selv den tjeneste at læse den! Du vil undres og glædes på en og samme tid.