”Kys” af Lone Diana Jørgensen er en smuk, historisk og givende fortælling om 15-årige Anna, som forsøger at finde sig selv, imens krigen raser i København i 1942. De tyske soldater befinder sig i byen og konstant må man tage sig i agt, tænke over de rigtige ord at ytre, eller blot gøre sig usynlig - blive en flue på væggen. Hun bor i en lejlighed med sine forældre og søstre, går i skole hver dag og har en kæreste, som hedder Johan. En dag møder hun en ung mand, som er på flugt fra de tyske soldater. Hvem er den rødhårede fyr? Hvor er han på vej hen? Og hvorfor kan Anna ikke stoppe med at tænke på ham?

”Kys” er en smuk roman, og jeg nød virkelig at læse den. Den beskuer utrolig mange aspekter i dens fortælling; Anden Verdenskrig, skildringen af levevilkårene i Danmark under krigen, at vokse op som en "normal" teenager under unormale forhold og samtidig forsøge at finde sig selv midt i en tid, hvor det næsten virker umuligt.
Sproget er flot og man får virkelig beskrivelserne ind under huden, så det bliver pludselig nemt at sætte sig ind i, hvordan det virkelig var. Der er virkelig mange possitive ting ved denne roman. Den indeholder meget, selvom plottet centrerer sig omkring krigen. Man lærer desuden hurtigt hovedpersonen, Anna, at kende, og det er interessant at følge hendes rejse, både i forhold til familierelationer, venskaber, kærlighed, eksistentielle tanker og også hendes voksende frygt for krigen.

”Anna ville ønske, at hun også havde haft et styr at klamre sig til, for det føltes, som om fundamentet skred under hende ved tanken om, at Lillian skulle hjem til Lene [...] Hvad skulle hun så sig selv gøre? Hun havde ikke oceaner af veninder, og da slet ikke nogen, hun følte sig så knyttet il, som hun gjorde til Lillian. Faktisk havde hun svært ved at knytte sig til nogen bare sådan en-to-vupti. Hun skulle kende folk virkelig godt, før hun lukkede dem ind i sine indre gemakker [...] Kærester kommer og går, veninder består, eller... gør de nu også det? Tænkte hun mismodigt og traskede hjemad”.


Da fortællingen naturligvis beskæftiger sig med Anden Verdenskrig får vi via læsningen en masse at vide om, hvordan vilkårene var; hvordan tyskerne behandlede folk, alle de ting som forblev usagt og den skjulte modstandsbevægelse, som befandt sig skjult rundt omkring i Danmark. Ved mødet med den unge rødhårede fyr bliver Anna rodet ind i flere forskellige ting, som hun ikke troede, at hun ville være voksen nok til som 15-årige, men en krig kan gøre selv en barnlig sjæl utrolig logisktænkende og frygtløs, også selvom frygten lurer lige under overfladen. Det er spændende at se hvad indsigten i den voksende modstand mod tyskerne gør ved Anna, og hvordan hendes opførsel begynder at ændre sig. Pludselig er tingene ikke så enkle mere. Kan hun mon kun stole på sig selv?

”Anna fulgte ham med øjnene.
”Sagde han, hvorfor tyskerne var efter ham? Ham fyren.
”Nej, men hvis du spørger mig, så gætter jeg på sabotage. Der ligger et værksted her i nærheden, hvor de reparerer biler for tyskerne, og det futtede af i går, har jeg hørt”. Nielsen så frem for sig et øjeblik”.


Efter mange snakke med mine bedsteforældre, deres oplevelser i krigen, hvordan de savnede den ordentlige gode kaffe, forholdt sig til de mange rationeringer og hvordan krigen vendte op og ned på alting, så forstår man det alligevel ikke helt, for man var der jo naturligvis ikke.
Denne bog prøver på at hjælpe til en større forståelse af, hvordan det føltes på egen krop og sind at befinde sig i en utryg verden – og det har den i den grad succes med. Derudover er det en smuk fortælling og man lærer hurtigt Anna at kende. Jeg kan kun anbefale den til en afslappet feriedag!