Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 2 af 2

Emne: I skyggezonen

  1. #1
    Bogfanatiker Mia Cecilie Pedersen's avatar
    Reg. dato
    Nov 2013
    Sted
    Vejle
    Alder
    19
    Indlæg
    837

    Standard I skyggezonen

    I skyggezonen

    Forfatter: Martin Petersen

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Charlie er emigreret fra sin hjemby 'Sugartown' og er nu nået frem til sin destination 'City'. Her skal hans søster, Dawn tage sig af ham, men triste omstændigheder gør at dette bliver umuligt.

    Udgivelsesår: 30-10-2015

    ISBN: 978-87-638-4180-1

    Forlag: Høst & Søn

    Serie: Exit Sugartown #2 (selvstændig fortsættelse)

    Samlet bedømmelse: 9/10

    Sprog: 7/10

    Handling: 10/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    "Hør her. Dawn har ringet. Du skal derover." Med de ord bliver Charlie sparket ud af sin hverdag i Sugartown, væk fra sin evigt fordrukne far. Sammen med vennen Paul skal han med fly for derefter at skjules i lasten på en færge, der skal transportere dem til City. Paul klarer den ikke.
    Dawn skulle være klar til at modtage dem i City, men hurtigt står det klart for Charlie, at Dawn aldrig mere vil kunne hjælpe ham, og at han er på egen hånd i en by langt hjemmefra uden opholdstilladelse.

    Hans første år i City er i en containerpark lavet til migranter, der venter på at få en opholdstilladelse, eller på at blive sendt hjem. På sin attenårs fødselsdag får Charlie brevet; ingen tilladelse.

    Herefter begynder et liv hvor der skal kæmpes for at overleve. Denne gang i det såkaldte 'Distriktet' hvor hundredvis af flygtninge uden tilladelse opholder sig. Dårlige forhold i distriktet gør det til et helvede at leve i, og en dag indser migranterne, at der skal gøres noget banebrydende hvis de vil overleve.

    Og Charlie? Han møder Susan...
    ___________________________

    Hvad er mere relevant at læse om i oktober/november 2015 end flygtninge og migranter? Ikke ret meget.
    'I skyggezonen' er en selvstændig fortsættelse til 'Exit Sugartown' fra 2014. Det er en bog fyldt med gåpåmod og venskab, om en kamp for at få arbejde og for at blive set af myndighederne. Migranterne i City er lidt det problem, som alle kender til, men som ingen gør noget ved.

    Bogen er meget tankevækkende, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi danskere - og europæere generelt - behandler migranterne der kommer til os. Jeg er overrasket over, hvor godt det hele er beskrevet i bogen, og jeg følte mig nærmest som en del af to-nul-syv, Charlies bosted.

    Jeg har ikke læst Exit Sugartown, men føler heller ikke det er nødvendigt for at forstå handlingen. Til gengæld vil jeg virkelig gerne læse den efter jeg har fået læst 'I skyggezonen'. Det er virkelig fedt, at et tungt emne bliver taget med en kampgejst, som kun folk i yderst pressede situationer kan have.

    Bogen er inddelt i tre; Første del fra mens Charlie var mellem 11 og 17 år gammel, anden del fra han var 18 og tredje del 19. Det fungerer rigtigt godt, gør på en måde, at det er let at forstå bogen.

    Det er umuligt ikke at være medfølende over for Charlie, og man kan heller ikke gøre så meget andet end at trække en smule på smilebåndet, og derefter tænke 'Nej, ikke smile, det er tragisk' når man tænker på de sære venskaber der opstår i Distriktet.
    God læselyst!
    "Det var ikke særligt klogt sagt, Plys" sagde Grislingen
    Peter Plys: "Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud!"
    - A.A. Milne

  2. #2
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    27
    Indlæg
    1.333

    Standard

    God anmeldelse

    Jeg glæder mig til at læse den her. Jeg kunne virkeligt godt lide den med Dawn. Nu må jeg se hvordan lillebror har det.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •