Wash er leder og han tager sig af alt. Men da han dør, må lillebror Jefferson tage over, selvom han egentlig ikke vil og selv føler at han egner sig som leder.
Washington er fyldt med teenager. Børn og voksne er døde, og kun teenagerne står tilbage. Det Der Skete var forfærdenligt og de unge prøver bare at overleve. I løbet af 2 år har hele Sygdommen taget over. Så hurtigt gik det. Fra New York til hele verden. 2 år!
Brainbox er interesseret i så mange oplysninger så muligt og overtaler en lille gruppe, bl.a. Jefferson, til at tage forbi et stort bibliotek, for at finde flere oplysninger. Men det er ikke nemt da der er grupperinger overalt, og med kamp for overlevelse er det de stærkeste og dem med de bedste våben, der vinder.
Gruppen befinder sig på vejen, i store vanskeligheder og de bliver ikke mindre. Men vil de nogensinde kom væk og måske finde en løsning? Og vil nogen dø undervejs?


------------------------------------------------------

Da jeg ikke havde de store forventninger til denne bog, så var det meget nemt at imponere. Bag på bogen lyder det meget som Maze Runner serien, og de har også vise ligheder, men indtil videre vil jeg alligevel ikke sige at de minder om hinanden. Heldigvis. Jeg kunne rigtig godt lide Maze Runner serien, men den er ligesom skrevet. ;)
Weitz gør det rigtig godt med sit sprog. Det er nemt, flydende og man kommer hurtigt ind i den unge kultur. Jeg elsker den måde han beskriver ikke kun områderne på, men også personerne, deres øgenavne og ikke mindst deres værelser. Peters værelse kan jeg f.eks. tydeligt se for mig endnu! Love it!
Personerne er nemme at komme til at holde af, men selvom der er en smule flashback ind i mellem, så savner jeg noget baggrund og dybde så man føler man kommer helt under skinnet på dem.
Jefferson og Donna er hovedpersonerne og de skiftes til at fortælle historien, og det gør man får siden fra to vinkler - så uanset om man er dreng eller pige der læser denne bog, så kan man relatere til en af personerne.
Alt i alt en god bog, og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen på den, og ikke mindst se om den fortsætter i Maze Runner stil eller om den kører helt over i et andet spor.