Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: The Morganville Vampires #7 - Nedsmeltning

  1. #1
    Bogdværg EmmaR's avatar
    Reg. dato
    Oct 2014
    Alder
    20
    Indlæg
    32

    Standard The Morganville Vampires #7 - Nedsmeltning

    The Morganville Vampires #7 - Nedsmeltning

    Forfatter: Rachel Caine

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Bishop er forsvundet og har ikke længere magt over Morganville. Derimod opstår der nye problemer, og nogen truer med at afsløre den virkelige Morganville til hele verden.

    Udgivelsesår: 2014

    ISBN: 978-87-588-1645-6

    Forlag: Tellerup

    Serie: The Morganville Vampires

    Samlet bedømmelse: 7/10

    Sprog: 6/10

    Handling: 8/10

    Underholdningsværdi: 7/10

    Efter de seneste hændelser i Morganville ånder byen endelig fred og ro. Reglerne er blevet lavet om, og vampyrer og mennesker er nu mere på lige fod, end de nogensinde har været før. Bishop er forsvundet, og byens beboere kan nu være så rolige, at de kan begynde at bekymre sig om et teaterstykke, der skal afholdes i byen. Eve får en rolle i stykket, noget som hun har drømt om længe, og hun bliver venner med en pige ved navn Kim. Kim er en pige for sig og respekteret af langt de fleste fra Morganville, men Claire føler et stadigt voksende had til hende. Da Kim en dag ikke dukker op til en prøve ved teaterstykket, går det op for Claire og Eve, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

    Bogen er spændende helt fra starten, og der går ikke længe, før Claire har rodet sig selv ud i problemer igen, selvom det nu ikke er nogle problemer med store konsekvenser. Det er først halvvejs gennem bogen, at de rigtige problemer kommer frem i lyset. Nogen er ude på at få Morganville ned, en gang for alle.

    Jeg synes, at denne bog var rigtig god. I stedet for at køre i de samme problemer og gøre det langtrukkent, er det på en måde startet forfra. Bishop er forsvundet, og truer ikke længere med en frygtelig udryddelse af hele Morganville. Vampyrerne er stadigvæk nogen, man skal være varsomme overfor, men de er ikke den egentlige fjende. Claire og hendes venner skal ikke længere kun beskytte sig selv. De skal nemlig også sørge for, at den virkelig Morganville ikke bliver vist frem til hele verden. Samtidig må de kæmpe med, at finde ud af hvem deres venner og fjender er.
    Jeg kan godt lide, at de tidligere problemer er blevet afsluttet, og at der så er opstået nogle nye, som ikke minder om de andre. Da jeg var halvvejs gennem bogen, havde jeg dog lidt en følelse af, at der kun var sket småting, som ikke rigtig havde nogen rigtig indflydelse på handlingen.
    Jeg kan klart anbefale bogen til fans af vampyrhistorier, selvom dette ikke er den klassiske af slagsen. Jeg vil dog foreslå, at man læser de første bøger i Morganville Vampires serien, før man går i gang med denne.


    Bogen udkommer på Tellerup den 20-12-2014.

  2. #2
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    27
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Jeg er helt enig med dig [MENTION=6316]EmmaR[/MENTION] - det er super lækkert de forgående problemer er lagt bagud. I det mindste nogen af dem, mens nogen mysterier får lov at blive. Samtidig sker der noget nyt og jeg fandt det enormt rart at den første halvdel bare var karakterne. At man er ung og skal videre, i den der sindssyge by :D

    Lækker anmeldelse.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  3. #3
    Bogdværg EmmaR's avatar
    Reg. dato
    Oct 2014
    Alder
    20
    Indlæg
    32

    Standard

    Mange tak [MENTION=1674]JosephineNV[/MENTION] :D

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •