Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 4 af 4

Emne: Let it snow

  1. #1
    Boggnasker Mirabella's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Alder
    21
    Indlæg
    74

    Standard Let it snow

    Let it snow

    Forfatter: John Green, Lauren Myracle og Maureen Johnson

    Bogen kort fortalt: Tre forfattere har skrevet hver deres julehistorie og det så englene synger!

    Udgivelsesår: 2014

    Forlag: Politikens forlag

    Samlet bedømmelse: 9/10

    Sprog: 10/10

    Handling: 9/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    En frygtelig snestorm raser juleaften, og tre tilsyneladende uafhængige historier bliver bundet sammen af julemagi, vafler, chearleaders og miniaturegrise. For ikke at forglemme kærlighed. Ægte julekærlighed.

    _________________________________________________

    Konceptet med bogen går ud på at tre forfattere (Lauren Myracle, John Green, og Maureen Johnson) har skrevet hver deres korte historie, hver deres juleeventyr. Det er da en meget sød ide, tænker man måske, men man ved jo hellere ikke hvad man som læser skal forvente. Tre historier om jul, ja tak, kunne det måske blive specificeret?! Men allerede der tager man fejl.

    Let it snow består nemlig ikke af tre historier, ikke rigtigt. Den føles nemlig som en helhed hvor personerne møder hinanden, befinder sig de samme steder og kæmper med den samme storm. Man lægger ikke rigtigt mærke til det i den første del, der følger man jo kun en hovedperson, men da man skifter forfatter bliver der pludselig introduceret mennesker og vaffelhuse, som man allerede kender og det bliver endnu bedre i den tredje og sidste del, hvor alting kollidere i et stort julekaos.

    Jeg har indtil videre nævnt ordet jul fem gange og jeg kunne blive ved med det, men det ville faktisk være synd. For Let it snow er mere en ”jul”, den beskriver forskellige kærestepars problemer, deres op- og nedture. Det er ikke kun julemagi, som er pointen, det er kærlighed og hvordan kærlighed ikke behøver være dramatisk for at være oprigtig. Jeg sad tilbage og lød som min mor, når hun ser en baby. Ååååårh. Det er sødt, men ikke vammelt. Især den midterste historie af John Green er dejligt velskrevet og historien er så tilpas kikset, at den er den af de tre som jeg fandt mest romantisk.

    Den sidste af de tre historier var måske den, som jeg både elskede højest og synes dårligst om. Selve historien og hovedpersonens karakter var ikke helt i samme kvalitet som de to foregående. Til gengæld blev slutningen en kombineret slutning, hvor alle tre historier blev flettet sammen og det var så dejligt at jeg sagtens kunne tilgive den egocentrede hovedperson i del tre.

    Så hvis du savner dit julehumør eller måske ikke kan få nok af sne og vinterromantik, så kan du læse Let it snow. Så kan du kæmpe dig igennem stormen, falde igennem isen og farve dit hår i en frygtelig afart af pink. Og sige ååååårh, når du lægger bogen fra dig
    Senest redigeret af Mirabella : 07-01-15 kl. 18:29

  2. #2
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    27
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Den lyder lidt hyggelig!
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  3. #3
    Überoverboggnasker Fanta's avatar
    Reg. dato
    Apr 2013
    Sted
    I en dåse med Fanta i
    Indlæg
    663

    Standard

    Og så er den skrevet på ønskelisten:-)
    Stille!! Jeg læser

    "En læser lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser lever kun ét."
    Jojen Reed

  4. #4
    Bogdværg Lasalle's avatar
    Reg. dato
    Oct 2014
    Alder
    18
    Indlæg
    19

    Standard

    Det må vel være årets jule-must-read?

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •