Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Sandheden om Amelia

  1. #1
    Überoverboggnasker Læsehesten's avatar
    Reg. dato
    Nov 2006
    Sted
    Odense
    Alder
    26
    Indlæg
    551

    Standard Sandheden om Amelia

    Sandheden om Amelia

    Forfatter: Kimberly McCreight

    Bogen kort fortalt: Kate skal hente sin datter fra skolen, fordi hun er blevet bortvist. Da hun ankommer er datteren død. Men en sms sætter hende til selv at genoptage efterforskningen

    Udgivelsesår: 2014

    ISBN: 9788711357668

    Forlag: Lindhardt og Ringhof

    Samlet bedømmelse: 9/10

    Sprog: 7/10

    Handling: 9/10

    Underholdningsværdi: 9/10

    Den karrierebevidste advokat Kate, får midt under et vigtigt møde, et opkald fra teenagedatterens skole om at hun er blevet bortvist og skal hentes øjeblikkeligt. Datteren Amelia er en vellidt mønsterelev, og Kate kan ikke forstå hvad hun skulle kunne have gjort. Kate bliver selvfølgelig forsinket på vej til skolen, og bebrejder sig selv for at være en dårlig mor. Men intet kunne have forberedt hende på hvad hun ville møde da hun nåede frem til skolen. På skolen bliver hun modtaget af en betjent, der fortæller at Amelia er faldet ned fra taget og er død. Kates verden går i stå. Datteren var det vigtigste i hendes liv.
    Over de næste uger bliver Amelias død efterforsket af politiet, og Amelia begravet. Imens går Kate rundt i sin egen lille boble af sorg.

    Da hun vender tilbage til arbejdet( længe før det var aftalen) er al hendes glæde ved arbejdet væk. På hendes første dag tilbage, modtager hun en sms med teksten "Amelia sprang ikke". Kate bryder sammen igen. Nu var hun endelig begyndt at acceptere at datteren havde begået selvmord, som politiet var nået frem til. Sms'en ripper op i den tvivl hun ubevidst havde undertrygt og hun bliver i tvivl om det i virkeligheden var selvmord. Ved at få analyseret skriften på beskeden der blev efterladt på taget af skolen, starter Kate op på sin egen vej gennem efterforskningen, sammen med den nye efterforskningsleder.
    Efterforskningen lærer Kate ting om sin datter, som hun indimellem ville ønske at hun aldrig fandt ud af. Gennem sms'er fra hemmelige numre og en fyr der hedder Ben, samt facebook opdateringer og e-mails, finder Kate ud af hvor lidt hun vidste om datterens liv. Hun finder ud af at datteren var med i en hemmelig klub, blev udsat for mobning og havde oplevet sine første forelskelse. Alt sammen, noget Kate ikke vidste. Efterforskningen folder sig ud og Kate oplever et netværk af løgne og hemmeligheder, som var langt ud over hvad hun havde forestillet sig.

    Bogen er rigtig spændende. Man bliver hurtigt fanget, og får hele tiden nye ideer om hvad der måtte være sket for Amelia. På elegant vis folder historien sig ud, ved skiftevis at følge Kate i nutiden, der undersøger sagen, og Amelias liv før døden. Sprogligt er bogen fin, men dog er forkortelserne i nogle af sms'erne, virkelig dårligt oversat, og bryder læseflowet. Men bortset fra dette er bogen godt skrevet. Det er ikke en af de bøger hvor man hurtigt gætter plottet og "måske morderen". Normalt er min genre fantasy, men denne bog blev slugt. Den henvender sig både til unge fra ca 15år og voksne.

    På bogen står:
    "En blanding af Gossip Girl og Kvinden der forsvandt." - Entertainment Weekly.
    "McCreight er dygtig til at opbygge spænding og tegne sine karakterer, især Kate og Amelia, som målgruppen af læsere - både voksne og unge kvinder - vil kunne genkende og relatere til." - Booklist
    Senest redigeret af Boris : 04-06-14 kl. 06:25
    Why give up when you can fight?
    If you give up, you're sure to lose, but if you fight, there is a chance you might win.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •