Sort freag fortsætter historien fra de to forrige bøger Klanen og Skytsenglen. Selvom de i Danmark sælges som en del af Cherub-serien så er det en selvstændig serie der ikke har noget med de første 12 bøger at gøre – udover Cherub selvfølgelig. Nogle karakterer går igen, så hvis man har læst de første 12 bøger vil man opleve en ekstra gensynsglæde når man møder James i denne bog.

Vil du starte med at læse om cherub så start med bog 1 ”Ilddåb” eller bog 13 ”Klanen” og fortsæt så i den naturlige rækkefølge.

Ryan fortsætter sin mission der efterhånden har været 7 måneder. I starten af bogen befinder han sig om bord på et fly, læsset med sprængstof, og med retning med USA. Det er meningen at TFU (Transnational Facilitator Unit) skal overmande flyet når det landet, men ikke alt går efter planen og Ryan tvinges til at flygte i en mindre biljagt.

Ryans mission handler stadig om Aramov-klanen som TFU har overtaget kontrollen med. Klanen skal afvikles – og gerne hurtigt ifølge politikkerne i USA og England – men missionens ledere er indstillet på at lukke mission med et brag og på en måde der ikke ødelægger de sidste par års efterretninger.

Ryan er med hele vejen, men vi kommer også tilbage på Cherub-området og følger lidt med i hvordan det går hans kammerater. Ning skal f.eks. på et udvidet kørekursus hvor James Adams (hovedperson i de 12 første bøger) dukker op som instruktør. Derudover fortælles en del af historien fra drengen Andrei Aramovs synsvinkel. Andrei og hans mor inddrages i jagten på Leonid Aramov, der siden sin udvisning af klanen er flygtet til et ukendt sted.

Der sker rigtigt meget i den her bog og der er mange personer at holde styr på. Aramov-missionen er en af de største i Cherubs historie og den har taget lang tid. Der er mange løse ender der skal knyttes og det kræver at man får historien fra mange vinkler. Den politiske vinkel er ny og man oplever som læser hvor meget betydning der har når politikkerne siger nej, selvom det eneste fornuftige er at fortsætte. Selvom alle der har med missionen at gøre er imod politikkerne, så har de at makke ret, eller være sikre på ikke at have noget job bagefter. Det er rart at se den vinkel på cherubs missioner.


I mine anmeldelser af de seneste to bøger har jeg været lidt efter Ryan, fordi jeg synes at jeg ikke kender man ordentligt når man ikke helt kender hans fortid. Det mærkede jeg ikke så meget til i denne bog. Nu har vi fuldt Ryan i nogle år og har fået en fornemmelse af hvem han er – på trods af den manglende forhistorie. Derudover er der så mange andre synsvinkler i bogen, der gør at jeg i hvert fald glemte det lille irritationsmoment. Noget andet jeg til gengæld savnede var Ning. Det var hende jeg havde det bedst med i de foregående bøger, men hun er desværre ikke ret meget med i denne. Det er ærgerligt for jeg tror hun ville være rigtig fed at følge på en mission. Når Ning ikke var så meget med, var det rart at få lov at følge Andrei. Andrei lærte vi at kende i forrige bog og denne gang kommer vi lidt længere ind under huden på ham og finder ud af hvordan det egentligt er at være barn i så stor en smuglerorganisation.

Ryan er 14 år og ligesom så mange andre må han kæmpe med kærligheden. Han er blevet forelsket i en pige i Kyrgyzstan og han bliver ret trist da det går op for ham at hans mission stopper og at han er nød til at forlade hende igen. Det er skønt at også hverdags teenageproblemer blandes ind i historien. Det betyder at personer bliver meget mere virkelige.

Gensynet med James var på en eller anden nostalgisk måde også dejligt og det kunne være grunden til at jeg ville anbefale at læse de 12 første cherub bøger inden man kaster sig over den sidste del af serien. Kender man ikke James fra tidligere vil hans rolle i bogen nok føles markant anderledes, fordi man ikke ved hvordan han selv var da han boede på området. James er blevet 21 og gennem ham hører man en lille smule om hvordan det går mange af de personer som James rendte rundt med i sin tid.

Sort fredag er en god afslutning på aramov-missionen. Det har været rart at læse om en større mission der har taget meget længere tid end noget af det der før har været skrevet om i Cherub-bøgerne. Selvom det nu er 15. bog i serien, så ville jeg let kunne læse mere. Hele ideen om cherub fascinere mig og jeg ville med glæde læse meget mere om de seje børn og unge – både på deres missioner, men i lige så høj grad om deres tilværelse og hverdag på cherub området.