Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Den anden Kamille - en ukærlighedshistorie

  1. #1
    Boggnasker LicentiaPoetica's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Jylland
    Indlæg
    299

    Standard Den anden Kamille - en ukærlighedshistorie

    Forfatter: Lotte Malene Ruby

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Kamilles bedste veninde får for travlt med at være kæreste med en sur veganer og fyren hun er vild med er ikke interesseret i hende, men det er hans ven. Det er noget rod. Den anden Kamille må tage affære.

    Udgivelsesår: 2013

    ISBN: 9788702133479

    Forlag: Gyldendal

    Samlet bedømmelse: 8/10

    Sprog: 9/10

    Handling: 7/10

    Underholdningsværdi: 8/10

    Kamille er 17 år gammel og opkaldt efter verdens kedeligste urtete, ifølge hende selv. Hun har gode venner, mærkelige forældre og en fantastisk papbror og nu kommer hun også på Roskilde Festival for første gang.
    Desværre går det ikke som hun håber. Veninden Josefine bliver hurtigt kærester med den anarkistiske veganer Theis, Frederik som hun er forelsket i, er ikke vild med hende og de andre piger fra klassen er lidt kedelige.

    Alt er noget rod og Kamille beslutter sig for at gøre noget ved sit liv og aldrig mere at forelske sig. Af denne beslutning opstår der en ny Kamille. Den anden Kamille er handlekraftig, modig, storryger og uovervindelig.
    Den anden Kamille konfronterer sin uduelige far, scorer den lækre fyr fra kollektivet og smutter igen før han vågner, er sammen med nye mennesker og begynder at spille guitar og skrive sange.

    Den anden Kamille er en god ungdomsbog om identitet, venskaber, forelskelser, familie og alle de små hverdagsoplevelser i et ungdomsliv. Jeg er ikke enig i, at det er 'en ukærlighedshistorie'. Der er masser af kærlighed i bogen - forældrekærlighed, søskendekærlighed og vigtigst måske for denne historie venindekærlighed. Den er også spækket med kærestekærlighed. Men jeg kan også nemt forestille mig, at undertitlen er valgt for at man skal tænke netop det.

    Det er en sød og hyggelig bog, med nogle fine karakterer. Personerne er realistiske og sympatiske. Fortællingen er ikke så stor, men det betyder ikke så meget, for livet er ikke altid stort, men derfor er det jo interessant nok af den grund alligevel. Selvfølgelig kunne jeg finde ting, der kunne fungere bedre efter min mening, men der er ingen grund til at kritisere, bare for at gøre det.

    Til bogen blev der også udgivet en lille teaser TEASER: Fisses Hævn | Lotte Malene Ruby. Den har jeg også læst og den er meget sød. I teaseren er fortælleren Kamilles bedste ven Frederik og det er en vinkel, som jeg godt synes Lotte Malene Ruby kunne udforske, skulle hun få lyst til at skrive en roman mere i deres univers, for han er ret fin og har en frisk fortællerstemme i det lille uddrag, som godt kunne udnyttes.

    Alt i alt er det en rigtig fin, forholdsvis letlæst ungdomsbog, som jeg vil anbefale fra modne 12-årige og op.

    Leveret af Riidr e-bøger | Mere om 'Den anden Kamille - en ukærlighedshistorie' som e-bog

    Senest redigeret af Boris : 26-07-13 kl. 08:59

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •