"Himlen brænder" er 2. bind i Line Kyed Knudsens post-apokalyptiske triologi "Hvidt støv".

Som Jer der har læst 1'eren nok husker, så nåede Emily og hendes venner i sikkerhed i hospitalsbygningen i Lindstead. Her er de nu i selskab med mange andre der ligesom dem selv, er immune. Men alt er ikke godt - langtfra! For selvom de er i sikkerhed indenfor hospitalets vægge, så lurer farerne udenfor. Alle de smittede (zombierne), står nemlig klar lige udenfor og deres antal stiger støt dag for dag. Og det er ikke det eneste problem. For maden og vandet er ved at slippe op og den eneste måde at skaffe nye forsyninger på er, at begive sig ud i byen, og dette er ikke uden risiko! Et enkelt bid fra en smittet, mere skal der ikke til. Selvom man er en af de immune, som takket være det "hvide støv", undgik den dødbringende virus 18 år tidligere, kan man ikke vide sig sikker.
Emily og nogle af vennerne bliver hurtigt en del af det aktionsteam, som dagligt sætter livet på spil for at de alle sammen kan få mad og drikke. Men en dag går missionen helt galt og der er ikke længere sikkert på hospitalet...

En af de (i øvrigt mange) ting som jeg beundrer ved denne bog er, at det hele ikke er så rosenrødt, som det ofte er tilfældet ved bøger af denne slags. Ofte er forfatteren forhippet på at få alle karaktererne levende igennem hele handlingen, hvor urealistisk det end måtte være. Det er ikke tilfældet her. Her dør folk rent faktisk! Folk kommer til skade, de bliver bidt og for de fleste af dem, er der ikke nogen lykkelig slutning. Selve universet som denne bog tager udgangspunkt i, virker troværdigt og utroligt realistisk. Det viser den barske virkelighed efter en dødelig epidemi, som har udryddet størstedelen af jordens befolkning og dømt de resterende til en evig, daglig kamp om overlevelse.
Som læser bliver man helt opslugt af handlingen og man kan ikke lade være med at føle noget for personerne. Man ønsker virkelig at de skal overleve. Man bliver glad når de finder andre overlevende, og man græder med dem når de mister nogen de holder af. Og man håber med dem. I sit stille sind håber man på en kur, på en lykkelig slutning. For man kan ikke acceptere at det skal slutte på den måde, for de personer, som man som læser, er begyndt at holde af...

Heldigvis er dette en triologi og det sidste, afsluttende bind forventes at udkomme i sommeren 2017. Det kan for mit vedkommende kun gå for langsomt, for jeg kan nærmest ikke vente på at læse slutningen på denne fantastiske historie
Noget andet som jeg beundrer er forfatterens skildring af Emily. Hun er en man nemt kan relatere til, selvom hun ikke er perfekt. Hun begår fejl og hun drives af sine instinkter og sine følelser. Måske netop derfor er hun så nem at relatere til, fordi hun er så pokkers menneskelig! Hvilket bidrager yderligere til bogens samlede troværdighed.
Derudover er det bare en rigtig velskrevet bog, som jeg varmt kan anbefale til alle.

Venligst tilsendt af forlaget Gyldendal