Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Bag dampen af Thea Bjerregaard Nielsen

  1. #1
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard Bag dampen af Thea Bjerregaard Nielsen


    Mine ben føles som grød, men jeg kan ikke afgøre om det er fordi Helgi sidder så nær, eller om det er dampbadets varme, der løsner mine led, og gør min krop helt afspændt. Jeg kan mærke en rødmen i mine kinder, en glød, jeg inderst inde ved, stammer fra Helgis halvnøgne krop så tæt på min; men jeg bruger varmen som undskyldning. Hans sørgmodige øjne der kigger dybt ind i mine, føleles som tusinde nåle mod min krop; men på samme tid omfavner de mig, og hvisker til mig, at alt nok skal gå. Hans læber, der helt uden at røre sig, skriger til mig, at vi er skabt for hinanden; og jeg tror på det, i det mindste lidt endnu. I dette sidste øjeblik,drømmer jeg om hvordan det kunne have været. Jeg drømmer mig væk, blot i dette øjeblik; for om lidt må jeg vende tilbage til virkeligheden, og se den ubarmhjertige sandhed i øjnene. Men ikke endnu.

    Jeg husker første gang jeg så ham. Hans magre krop, det spinkle ansigt, og det febrilske blik. Jeg husker første gang vi stod ansigt til ansigt. Krop mod krop. For mig var han blot et gidsel, et gidsel, jeg ville besejre. Men da jeg opdagede hans evne til at kende mine træk endnu før jeg selv gjorde, vidste jeg at han var anderledes. Noget helt særligt. Selvom Helgi besejrede mig, og tvang mit våben ud af hænderne på mig,følte jeg for første gang en knitren i mit hjerte, og en sitren, der blev siddede i mine kinder resten af dagen. Helgi havde gjort noget ved mig; tryllebundet mig. Jeg begyndte langsomt at acceptere hans fortryllelse, og dag for dag lukkede jeg den mere og mere ind, men fastholdt alligevel overbevisningen om, at det nærmere var en forbandelse.

    Et splitsekund er jeg tilbage. Væk fra minderne, og sidder atter og prøver at begribe, hvad jeg om lidt bliver nødt til at spørge Helgi om. Jeg bliver skrækslagen, og forsøger at vendte tilbage til strømmen af minder, fra da vi mødtes. Hans øjne kigger stadig ind i mine. Min mave vender sig, som om tusinde riddere på hesterygge galoperer gennem min ganske krop. Min hals snører sig sammen, og gør det nærmest umuligt for mig, at trække vejret; dampen hjælper heller ikke. Den romantiske dis, der havde lagt sig omkring os, virker pludselig faretruende, som en giftsky der kommer snigeende hen mod os, ned i vores lunger og ind i vores hjerter. Jeg tvinger minderne frem, tigger og beder, om at jeg bare lidt endnu, kan holde den ubegribelige sandhed på afstand. Bare et sidste øjeblik. Men det kan jeg ikke. Det er for sent. Inden jeg kan nå at beherske mig, stiller jeg det spørgsmål, jeg allerede kender svaret på:

    ”Er der en anden, der har plads i dit hjerte?”.

    Med et sidste glimt af håb, kigger jeg ind i hans øjne, og beder til at han vil falde på knæ, og erklære sin dybe kærlighed til mig; men da han køligt afbryder vores øjenkontakt, ved jeg at min mistanke er sand. Han krymper sammen i hvad der ligner et kuldegys, som om dampen pludselig er blevet til sne. Jeg kan tydeligt se, at han leder efter ord. Leder efter en nænsom måde,at knuse mit hjerte på. For sådan er Helgi. Jeg kan ikke lade være med at føle, at han bruger alt for meget tid på at formulere sit svar, og indeni har jeg lyst til at skrige. Skrige så højt og skingert, at jeg er hans udkårne, så det strømmer ind i hans sjæl, og bliver til virkelighed. Jeg udnytter Helgis betænkende tavshed til at kigge på ham; undersøge ham for hver en fregne. Da jeg lader mit blik glide ned over hans krop, kan jeg mærke den efterhånden velkendte gnist. Den spreder sig i hele min krop, og får mine tæer til at krumme sig. Jeg betragter hans muskuløse overarme, den spændstige mave og de kraftfulde ben. Hans linned er bundet stramt omkring hans hofter, og ligger blødt over hans lår. Jeg følger det med øjnene ned til hans knæer, hvor det stopper.

    Hans læber skilles med ét, og former et navn. Det går ikke op for mig, hvad det er. Jeg kaster hurtigt blikket væk fra hans gudelige skikkelse, og prøver at finde noget andet, jeg kan hvile mine øjne på; men dampen er så tæt, at den tvinger mit blik mod ham. Han siger navnet igen. Det er ikke sandt; det må ikke være sandt. Jeg er lammet. Det begynder at ringe for mine ører, og jeg kan mærke tårerne presse på. De står i kø i krogen af mine øjne, og slår hårdere og hårdere for at få frit løb; men jeg sluger min gråd, og lader som ingenting. Helgis bløde stemme begynder langsomt at trænge gennem mine bedøvede trommehinder, og jeg hengiver mig fuldstændigt til hvad han fortæller. Det går op for mig, hvem han snakker om; Bellisande. Den katteøjede pige, der ikke kan andet end at hvæse og rive. Det er hende,Helgi begærer; og ikke mig. Aldrig har jeg følt mig så betydningsløs og intetsigende. Mit hjerte bliver revet over, kastet for ulvene og flået i stykker. Men jeg viser det ikke, blinker ikke engang; men smerten er næsten ubærlig. Dampen der før føltes som gift i mine lunger, virker nu som et beroligende tæppe, der varmer og beskytter mig; som en moder beskytter sit barn. Den luftige damp glider ind over mit ansigt, og slører tårerne, der langsomt begynder at hobe sig op. Jeg beder til Gud, om at tårerne vil gå væk, og om at Helgi ikke bemærker det; men det gør han. For sådan er Helgi.
    Senest redigeret af JosephineNV : 23-09-14 kl. 15:42
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •