Støv er noget, som er overalt. Det er noget, alle kan forholde sig til, - men som alligevel ikke er så håndgribeligt. Rune Johan Andersson tager mysteriet om støv op i den korte børnebog Støv. Bogen er ikke særligt lang og består næsten udelukkende af billeder. Den henvender sig derfor også til de mindre børn, men der er også noget for den voksne oplæser via humoren og de fine billeder.

Bogen handler om et barnebarn og hendes bedstefar. Pigen finder støv i vindueskarmen (et af de steder, hvor støv ofte samles) og vil gerne vide, hvor alt det støv kommer fra. Bedstefaren giver sig til at fortælle om, hvordan støv kommer fra alting og alt ender som støv. Forklaringen tager da også en religiøs drejning, når han forklarer, at støv kommer fra: "støvtågerne, der hvor ALT bliver til, i stjernefabrikkerne eller Guds værksted, om du vil". Fra at starte med at være kosmisk bevæger forklaringen sig dog ned på et mere jordnært niveau. Barnebarnet vil nemlig bare vide, hvor støvet bliver af, og hvorfor der hele tiden kommer nyt. Denne vekselvirkning mellem det jordnære og mere kosmiske fungerer godt i bogen. Bedstefaren leger med den barnlige fantasi og viser sig egentligt som værende mere barnlig end barnet. Han får støv til at være større, end det er. Dette er også noget af det sjove ved bogen. Den blæser en lille hverdagsting som støv op til noget stort.

Støv er en hyggelig lille bog, som jeg godt kan anbefale til dem med mindre børn. Dem, som ikke er store nok til at forstå teksten, kan stadig nyde billederne. Jeg vil selv bruge den til at underholde venners børn, når de kommer på besøg.

Tak til Vild Maskine.