Pin It
+ Besvar emne
Side 1 af 2 1 2 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 24

Emne: "Kopierne" af Jesper Wung-SUng

  1. #1
    Boggnasker fritzeline's avatar
    Reg. dato
    Feb 2010
    Sted
    Odense
    Indlæg
    146

    Cool "Kopierne" af Jesper Wung-Sung

    "Kopierne" af Jesper Wung-SUng

    Forfatter: Jesper Wung-SUng

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Dystopisk sci-fi om tre drenges flugt fra døden

    Udgivelsesår: 2010

    ISBN: 9788763814713

    Forlag: Høst & Søn

    Samlet bedømmelse: 4/10

    Sprog: 4/10

    Handling: 2/10

    Underholdningsværdi: 4/10

    Jonas, bogens hovedperson, er en helt almindelige teenager, der er småforelsket, spiller fodbold og har fødselsdag. . . Han bliver derfor meget chokeret, da han efter en vellykket fodboldkamp kommer hjem til låste døre og to fremmed mænd, som prøver at fange ham. For Jonas er ikke nogen helt almindelig dreng. Han er en kopi. En erstatning for den rigtige Jonas, som så mange andre rigtige børn blev ramt af en frygtelig sygdom. Jonas flygter, møder to andre drenge og de begiver sig ud på en farlig tur hvor de bliver jagtet af KB´erne og skal overleve vilde vildssvin i skoven.

    Jeg kan godt se hvad Jepser Wung-Sung prøver; Der er alle de meget klassiske greb og elementer, som normalt bruges i en dystopisk science fiction novelle; En dyster stemning; kampen for at overleve et brutalt og koldt samfund, tab af tidsfornemmelse, en meget intens jeg-fortælling, som bliver mere og mere løsrevet og forvirret. Problemet (for mig) var bare, at jeg hele tiden sad og tænkte "Bladerunner", "Fahrenheit 451", "Children of men" og en lille smule "Gattaca"... og ikke på den gode, komplimenterende måde.

    "Kopierne" virker ikke særlig orginal og mangler et vigtigt element; det der har gjort "Bladerunner" til en klassiker; nemlig troværdige personbeskrivelser, som vækker genkendelse og følelse. Kernepunktet i enhver god dystopisk fortælling er at advare og forskrække læseren, så man sidder med en følelse af; "Hold da op - det her kunne rent faktisk ske". Den fornemmelse fik jeg ikke nogen steder, for hovedkarakteren Jonas er ikke rigtigt overbevisende. Der mangler et eller andet; lidt mere empati i forhold til det samfund Jonas lever i, lidt flere beskrivelser af de tre drenge som er sammen temmeligt længe og intenst. Det hele er lidt overfladisk. Lidt for hurtigt fortalt.

    Så hvis man aldrig har set eller læst de store klassiskere indenfor dystofisk science fiction, så er den okay at læse. En let fordøjelig introduktion, men hvis man er fan af lige netop den genre, så bliver man nok lidt skuffet.
    Senest redigeret af kathrine : 19-03-12 kl. 14:28
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  2. #2

    Standard Kopierne - stærk og rørende

    Jeg kan ikke finde det sted i Kopierne, hvor der står, at Jonas har fødselsdag (?), men måske er bare et tegn på en endog meget overfladisk læsning af romanen. I hvert fald er denne læser lodret uenig. Jeg synes styrken i Kopierne netop er beskrivelsen af Jonas som person. Jeg kan ikke - på stående fod - komme på et værk/film, der beskriver hovedpersonen inde fra på samme måde (de nævnte "Blade Runner" og "Fahrenheit 451" gør det i hvert fald IKKE.)

    Jeg var personligt rørt over Jonas og hans venners kamp i skoven. Hvad mener du med, at du savner lidt flere beskrivelser af de tre drenge?? Vil du høre om, hvordan det var, da de var hos deres "forældre", hvor de tog hen på sommerferie, hvem deres favoritfodboldspiller er ... Grunden til, at vi ikke hører om de ting er nok, at de jo er ved at blive "nedbrudt", batteriet er ved at løbe tørt. Det eneste der gælder er overlevelse, deres roller skifter - VI er der med drengene, det er stærkt og ja, rørende. Hele clouet er jo, at udviklingen - eller netop afviklingen - af Jonas' sprog afspejler hans psyke - det er som om du slet ikke har lagt mærke til/har evnet læse det.

    Historien er jo skrevet ud fra en drengs synspunkt, hvad tænker han om samfundet, hvilke bekymringer har han, ud over om han vinder den næste fodboldkamp, og at der er kommet en anden dreng i stedet for ham ...

    Jeg synes, det er rigtig godt, at JWS lader os følge Jonas og hans venners ulige kamp mod nedbrydelsen, uden en altvidende fortællers bemærkninger og overvejelser.

    Sidder modsat dig med følelsen - hold da op, det kunne ske i en meget nær fremtid... Netop fordi bogen er så virkelighedsnær, bliver det så skræmmende.

    Min varmeste anbefaling drenge (og piger :-)) fra skolebibliotekaren

  3. #3
    Boggnasker fritzeline's avatar
    Reg. dato
    Feb 2010
    Sted
    Odense
    Indlæg
    146

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af jjjj14 Se indlæg

    hmmm... jeg læser ikke overfladisk... jonas kommer hjem og tror at døren er låst fordi de vil fejre ham - at det er en hund der er skjult inde bag moren - det kan så godt være at jeg har forvekslet fødselsdag med det at de vil fejre hans vellykkede fodboldkamp. Jeg hoppede allerede lidt mentalt af der fordi jeg synes, at det var let at se hvor resten af historien var på vej hen... Jeg havde læst bagsiden af bogen inden jeg gik i gang...

    Det er da dejligt at der er så mange referancer til en drengeverden der pludseligt kastes ud i kaos - men er det det eneste formål med den fortælling? At vise de tanker og følelser en teenager ville ha i den forbindelse? Hvor ligger fortællingen i det? En god fortælling kan jo lige netop kombinere både et dybt indblik ind i en (i det her tilfælde) drengs verden, sjæl og tanker, men kan også sætte det i en større sammenhængende kontekst ... og den mangler ...

    Og sidst men ikke mindst - så synes jeg jo lige netop at det er en totalt styrende og altvidende forfatteren, fordi jeg som læser ikke har nogen som helst mulighed for at se andre vinkler end jonas´ ... overhovedet... og på baggrund af det danne mig en mere nuanceret personlig mening om handlingen eller simpelthen få flere følelser i spil... Det er så ikke første gang at jeg har læst fortællinger som var fortalt udelukkende i første person, men det sker ikke særlig tit - fordi det lige netop kræver virkeligt meget af forfatteren at kunne trække det troværdigt igennem. Jeg mangler simpelthen flere konkrete dialoger som jonas fører med de andre drenge, for at skabe et solidt og troværdigt karakterbilled af jonas og ikke kun tankerne i hans hoved. Det kommer ikke rigtigt på noget tidspunkt. Jeg kan som sagt godt se hvilken bevægelse JWS gør både stilitisk, normativt og sprogligt, men han får ikke gennemført bevægelsen helt. Det er lige netop min pointe med f.eks. "bladerunner" etc. - for her får man forskellige vinkler og fortællinger, så man til sidst sidder med en fornemmelse af, at det er et dybt troværdigt amoralsk deformt samfund... hvor man selv, som tilskueren, bliver "amoralsk deform" ved at man får lidt ondt af de psykopatiske massemordene kloner ergo; "det her kan rent faktisk ske".... og jo - der er adskillige (på det tidspunkt i filmhistorien) meget lange intervaller i "Bladerunner" hvor der udelukkende er første persons perspektiv; Rick Deckards - introverte enemonologer der er ækvivalent med en skriftlig første personsfortælling. Dvs. hvis man som forfatter vil skrive en novelle med mange klassiske elementer taget fra en bestemt genre; dystopisk science fiction (for det har JWS fuldstændigt styr på - uden tvivl) samtidigt med at man vil eksperimentere med f.eks. at skrive den udelukkende i første person, så skal ens karakter virkeligt kunne bære det hele vejen igennem.

    Så... jeg holder nu stadig fast i min anmeldelse...

    Men det var en fed respons på min anmeldelse med de varmeste hilsner fra cand. mag´en i litteraturvidenskab med speciale i fantasy og science fiction
    Senest redigeret af fritzeline : 29-04-10 kl. 02:40
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  4. #4
    Boggnasker Martin's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Gladsaxe
    Indlæg
    232

    Standard

    Ja, nu er der i hvert fald ingen vej udenom.

    Hvis I to begynder at skændes rigtigt, så skal jeg i hvert fald læse den bog

    En af Jespers store forcer er, at han kan skrive til unge - ofte lettere skole-/læse-trætte unge så de gider læse det. Det er måske ikke den største litteratur i verdenshistorien, men det er nærværende og vedkommende for den rette målgruppe. Så jeg glæder mig til at læse den her. For jeg vil være med i diskussionen her

  5. #5
    Boggnasker fritzeline's avatar
    Reg. dato
    Feb 2010
    Sted
    Odense
    Indlæg
    146

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Martin Se indlæg
    Ja, nu er der i hvert fald ingen vej udenom.

    Hvis I to begynder at skændes rigtigt, så skal jeg i hvert fald læse den bog

    En af Jespers store forcer er, at han kan skrive til unge - ofte lettere skole-/læse-trætte unge så de gider læse det. Det er måske ikke den største litteratur i verdenshistorien, men det er nærværende og vedkommende for den rette målgruppe. Så jeg glæder mig til at læse den her. For jeg vil være med i diskussionen her
    Det glæder jeg mig til
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  6. #6
    Boggnasker fritzeline's avatar
    Reg. dato
    Feb 2010
    Sted
    Odense
    Indlæg
    146

    Standard

    Jeg vil så gerne lige understrege at jeg er meget glad for JWS´s forfatterskab - jeg er meget begejstret for både "Ægte brøker" og "Trælår" - som jeg promte læste inden jeg læste kopierne, da jeg ikke kendte særligt meget til JWS. Min anmeldelse af "kopierne" var ikke en kritik af JWS, som forfatter ... der mener jeg nu, at han har placeret sig temmeligt solidt og troværdigt - hvilket jeg nu heller ikke mener fremstår nogle steder - det var en anmeldelse af hans bog "Kopierne" og intet andet.

    Jeg kigger ikke efter den sidste nye Rowling eller Gaiman, når jeg anmelder - jeg kigger efter den gode fortælling.
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  7. #7
    Overboggnasker Izzie's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Indlæg
    326

    Standard

    Heey, ham Jesper Wung-Sung har lige været på Odense Bibliotek (:

  8. #8
    Administrator Boris's avatar
    Reg. dato
    Oct 2006
    Sted
    5000 C
    Indlæg
    14.634

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Izzie Se indlæg
    Heey, ham Jesper Wung-Sung har lige været på Odense Bibliotek (:
    http://www.boggnasker.dk/vbforum/you...wung-sung.html

  9. #9
    Boggnasker fritzeline's avatar
    Reg. dato
    Feb 2010
    Sted
    Odense
    Indlæg
    146

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Izzie Se indlæg
    Heey, ham Jesper Wung-Sung har lige været på Odense Bibliotek (:
    i know

    *lol*

    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  10. #10

    Wink

    Kære Gertrud

    Også tak for svar - dog stadig uenig med dig i forhold til beskrivelsen af Jonas m.m. Men det er jo det, der netop er så skønt ved litteratur - den taler forskelligt til os. Jeg er nok sådan en læser, der gribes af en stemning, historien, en person - går mindre op i genrer og analysemodeller.

    Når jeg tænker efter, så er dét, der irriterer mig mest ved din anmeldelse, at du sammenligner "Kopierne" med værker, som henvender sig primært til voksne. Det kunne da være rigtig interessant at høre, hvilken værker, du så mener drenge og piger i 6.-8.kl. skal kaste sig over, hvis de skal gribes af science fiction som dig? Men du giver vel egentlig selv svaret i din anmeldelse. "Kopierne" er et godt sted at begynde Men har du ellers andre bud?

    (Også lidt uenig med Martin i forhold til om, JWS' bøger er verdenslitteratur Nu har han jo skrevet mange bøger, men hans ungdomsbøger: "En-to-tre-nu!" og "Ægte brøker" er da noget af det bedste, der er skrevet for unge af en dansk forfatter de sidste 10 år. Gennemførte, rørende, uforglemmelige, noget på spil, virkelig velskrevne bøger... Og ja Martin, det er da skønt at drengene også vil læse med - hvis han ikke er oversat, er det mig en gåde ... Der er desværre alt for langt mellem virkelig gode bøger til den unge læser, der ikke gider Fantasy eller Twilight - heldigvis har vi Jesper Wung-Sung, Bent Haller og Anders Johansen m.fl.).

    Dejligt med lidt litteratursnak

  11. #11

    Uh... tihi... der fik du rigtigt prikket til min litterære nørd... Jeg skal nok prøve på ikke at gå helt amok i undergenre og forfattere - men jeg garantere intet :-D

    Personligt tror jeg at en så speciel genre som science fiction er lidt det samme som med klassisk musik. Enten elsker man det første gang eller også kan man lærer at lytte til det - men man vil aldrig rigtigt helt forstå det. Sci-fi er ikke en traditionel børne og unge genre - og derfor er der ikke mange bøger, som virkeligt er skrevet til den målgruppe i den genre. Men sådan startede fantasy-genren jo også lidt. Ringenes Herre er ikke en børnebog - Tolkiens målgruppe var fra 16 og opefter... Det var jeg da så bedøvende ligeglad med og gik i gang med at læse den da jeg var 13... Jeg har det generelt lidt svært med det der med at aldersbestemme litteratur... Jeg har en seksårig herhjemme, som både har hørt lange digte fra Illiaden, Tryllefløjten og Erik Menneskesøn... (han har så forbudt mig nogensiden igen at læse Grimms eventyr for ham - han blev virkeligt vred på mig, da jeg læste den originale historie om "Den lille rødhætte" :-O)
    Jeg synes, at det er lidt "farligt" at aldersinddele litteratur - da jeg f.eks. selv var gået glip af mange vidunderlige læseoplevelser som barn, hvis jeg kun havde læst det der var beregnet på min aldersgruppe. Selvfølgelig fattede jeg ikke altid det hele - men sådan er det jo tit med de gode bøger og klassiske værker. Jeg læser stadig Erik Menneskesøn den dag i dag - og ser noget nyt og spændende i den hver eneste gang.

    En science fiction begynder liste for unge fra 12 til 15 år... Her går jeg ud fra dem jeg selv læste i den alder og som blev til en, indtil videre, livslang kærlighed. Jeg siger ikke, at jeg forstod dem til fulde første gang jeg læste dem - det ved jeg ikke engang om jeg gør den dag i dag - men de fangede mig...

    Jules Vernes
    "Rejsen til jordens indre"... tihi... den læste min mor for mig da jeg var tolv... hvorefter jeg selv tog fat på den... og dermed også min sci-fi begyndelse :-D

    H. G. Well.
    Der findes nogle rigtigt gode danske oversættelser og tilpasninger (blandt andet som tegneserie) af f.eks. "Klonernes kamp" - okay - han kan være lidt hardcore at læse - men hvis man får gnasket sig igennem den - så er den altså noget af det bedste)

    Dan Simmons
    Især hans Hyperion-serie. Igen - gode danske oversættelser. Den lå konstans under min hovedpude, da jeg var 14... og selv i dag er det så absolut en af mine favoritter.

    William Gibson
    En af de lidt tunge drenge i science fiction genren - men med gode, solide danske oversættelser af især "Johnny Mnemonic og andre historier"

    C.S Clarke
    Han er nok for tung - men så er "Psykonauten" af Patrick Leis god at starte med inden.

    Douglas Adams
    "Hitchhikers guide to the galaxy"... tihi - igen... en rigtig god oversættelse på dansk også findes den også på film

    Nu findes der jo ikke så forfærdeligt mange danske sci-fi forfattere... Jeg ved heller ikke helt om jeg ser Bent Haller som sci-fi forfatter (det tror jeg så heller ikke at du mente)... ham har jeg det nok med at putte i en boks helt for sig selv på en helt, helt anden hylde. Ham fik jeg jo virkeligt ind med modersmælken. Han er for mig... well - hvis der var en kongefølge inde for dansk børnelitteratur - så er han uden tvivl kongen over dem alle ... okay... Ole Lund Kirkegaard... argh... *stopper lige mig selv fra at gå helt amok i fantastiske danske forfattere*

    Anders Bodelsen
    Selvfølgelig

    Dennis Jurgensen
    "Dystopia" åbende mine øjne for at der faktisk findes virkeligt dygtige danske sci-fi forfattere... og jeg har ikke læst mange danske sci-fi´s der kan måle sig med den... tihi...

    Erwin Neutzsky-Wulff
    Jeg er især glad for hans "Hjernen", som er virkeligt creepy

    Danny Biltoft Davidsen
    ... tihi... okay... måske ikke "høj-litteratur", men min indre sci-fi nørd klapper begejsret over hans "Meta-type". Engang imellem skal sci-fi bare ikke være andet end ren action og store kanoner :-D

    Jesper Wung-sung
    "kopierne" er en ganske fin intro - lidt ligesom "Tryllefløjten" af Mozart - hvis man gerne vil ha folk hooked på opera så introducere man dem for "Tryllefløjten" eller i det her tilfælde "Kopierne"

    Lad mig komme med et andet argument i forhold til "kopierne".
    "Ægte Brøker" er særdeles velskrevet - en dejlig, dejlig bog... Med den frisk i hukommelsen - og når man så tænker på genren dystopisk sci-fi for børn... well... jeg havde nok forventet noget mere af JWS. Jeg vil gerne ha at han prøver igen - inde for sci-fi genren - for der mangler vi da klart nogle flere danske værker og jeg tror nu også at JWS vil kunne bære det når han har skrevet sig mere varm på den genre.

    Jeg ved ikke om min liste er for "svær" - det tror jeg nu ikke - det ligger jo lidt til den genre, at forfatteren kræver lidt mere af sin læser...

    ... det kan så også bare være, at jeg var et underligt barn, med en mor som var bedøvende ligeglade med om det hun læste for os var hensigtsmæssigt i forhold til vores alder

    Hvis jeg skulle "fange" unge til sci-fi i dag... jeg ville så nok starte hos tegneserierne...
    Senest redigeret af fritzeline : 04-05-10 kl. 00:46
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  12. #12

    Thumbs up

    Hej Gertrud

    Herligt svar :-)

    Jeg er fuldstændig enig - litteratur er svær at aldersbestemme. Jeg slugte også alt, da jeg var barn (er lidt mere kritisk i dag) ... Men det er dog også min klare erfaring, at hvis det bliver for svært for den utrænede læser, så holder han/hun ganske enkelt op med at læse og ser TV, spiller spil m.m. i stedet for. Der er mange, især drenge, som holder op med at læse dagligt efter 4. klasse ... Vi er derfor i skoleverdenen nødt til at vide, hvad niveauet er i den enkelte bog, så vi kan give eleverne den på det "rette" tidspunkt. Nogle kan fx godt læse "Kopierne" i 5. kl. - andre først i 10. ... Min vigtigste opgave som skolebibliotekar er, at få alle videre i deres læseforløb, så de simpelthen ikke kan lade være med at læse i deres fritid også i 8. klasse. Det ville da være stort

    Undskyld, hvis jeg ikke var tydelig nok. Bent Haller, Anders Johansen og Jesper Wung-Sung ser jeg ikke som Science Fictionforfattere, men gode forfattere til dem, som vil have anden litteratur end Fantasy og Twilight. Især fantasybøgerne er blevet spyttet ud på bogmarkedet de sidste 5 år. Man glemmer lidt, at det ikke er alle, som er med på den vogn. Jeg er sikker på, at vi nu får en bølge ala Twilightserien ...

    Tak for de fine bud og dit uddybende svar. Nu kan "SF"-læserne bare gå i gang, og jeg er blevet inspireret til eventuelle bogkøb til mit skolebibiliotek. Herligt.

  13. #13

    jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er et problem med især drenge og bøger - noget jeg selv er meget opmærksom på i forhold til min egen søn... derfor har vi nogengange en hel dag hvor vi drøner over på bibliotektet, låner tegneserier også bare ligger i sengen hele dagen læser, spiser popkorn og råhygger. Jeg synes især at tegneserier er essentiel i den sammenhæng. Jeg kan ikke rigtigt forstå manges adversion i forhold til tegneserier - jeg ser det lige netop, som en helt unik og fantastisk måde at bevare og vedligeholde især drengenes interesse i det skrevne ord - især i en periode (fra 4 klasse og fremefter muligvis?), hvor de falder lidt fra.
    Det vigtigste for mig er måske ikke lige altid hvad han læser - men at han læser (okay- min søn læser så ikke lige endnu - but you get my point ) - så kommer det nok helt af sig selv.

    Som voksen har jeg da selv perioder, hvor jeg KUN læser Jane Austen eller tegneserier - så hvorfor har børn og unge ikke lov til det. Jeg har selv været utroligt træt af bøger - især det første år efter endt uddannelse på uni (når man gennemsnitligt læser 20.000 sider pr semester, så bliver man sgu lidt mættet). Det er da det samme med børn, der skal læse hver dag i skolen. Hvis man bliver ved med at "formane" unge og børn til at tro, at det at læse KUN er bøger med en masse ord og at de da skal læse hver dag, så er det da klart, at de hellere vil spille computerspil - for så er det jo ikke sjovt... så er det jo bare lektier...

    Jeg har adskillige gange "fanget" min søn i pludseligt, at være mistænkeligt stille (hvilket nok gir de fleste forældre nervøse ticks) også sidder han med en ordenlig stak tegneserier på sengen og kigger på billeder og snakker med sig selv i flere timer. Den bærbare er tændt - men blir totalt overset.

    Også jubler min indre bognørd
    Senest redigeret af fritzeline : 04-05-10 kl. 10:33
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline

  14. #14
    Boggnasker Martin's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Gladsaxe
    Indlæg
    232

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af fritzeline Se indlæg
    Jeg vil så gerne lige understrege at jeg er meget glad for JWS´s forfatterskab
    ...
    Jeg kigger ikke efter den sidste nye Rowling eller Gaiman, når jeg anmelder - jeg kigger efter den gode fortælling.
    Jeg synes ikke du skal undskylde for noget - du har lige ret til din mening som vi andre har til vores.

  15. #15
    Boggnasker Martin's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Gladsaxe
    Indlæg
    232

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af jjjj14 Se indlæg
    (Også lidt uenig med Martin i forhold til om, JWS' bøger er verdenslitteratur Nu har han jo skrevet mange bøger, men hans ungdomsbøger: "En-to-tre-nu!" og "Ægte brøker" er da noget af det bedste, der er skrevet for unge af en dansk forfatter de sidste 10 år. Gennemførte, rørende, uforglemmelige, noget på spil, virkelig velskrevne bøger... Og ja Martin, det er da skønt at drengene også vil læse med - hvis han ikke er oversat, er det mig en gåde ... Der er desværre alt for langt mellem virkelig gode bøger til den unge læser, der ikke gider Fantasy eller Twilight - heldigvis har vi Jesper Wung-Sung, Bent Haller og Anders Johansen m.fl.).

    Dejligt med lidt litteratursnak
    Jeg er meget enig med dig dér - det er meget vigtigt, at der findes noget for enhver smag. -Og jeg har stor respekt for forfattere (som eksempelvis de du nævner), der er dygtige til det de gør, men som oftest skriver bøger jeg ikke selv ville læse.

    Der skal være plads til os alle.

    ...selv til nogen der synes at noget af det bedste Jesper har skrevet er Fugleskræmslet.
    ...
    ...
    ...
    Det er GAS! -I ka' ta' det!

    *mumler: "men jeg synes stadig den er god"*

+ Besvar emne
Side 1 af 2 1 2 SidsteSidste

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •