Livet i den lille landsby i Jylland er langt fra spændende, og Charlies dage går med skole, fritidsinteresser og alt det andet helt normale.
Men om natten er han også astronom - i hvert fald som amatør.
En aften er han ude med sin stjernekikkert, og ender med at finde en meteorit, der fra sekundet han finder den, opfører sig mærkeligt.
Den er varm, den vibrerer, ja, nærmest pulserer, og Charlie mister fuldstændig kontrollen.
Blackouts, underlige rod, han ikke kan huske at have lavet og så videre er med til at danne teorien at stenen må være radioaktiv.
Derfor er han også usikker på, om det er sikkert at lade astronomerne i Stjerneklubben sende den rundt, men professoren der er på besøg for at se den, siger at stenen er fin.
Ikke længe efter dukker Victor op.
Ingen han inviteret den fremmede, men alligevel står han der, og han insisterer på at få stenen - på den ene måde eller den anden.
Heldigvis er Thomas Godthåb, den besøgende professor, der, og han går modigt op imod Victor - dog velvidende om, at han ikke giver op.

Thomas kan forklare Charlie, at det han har fundet er en kaossten, der giver ejeren store evner. Der er både store og små sten, og Charlie har måske en af de største, hvilket betyder at der er mange ude efter den.
Pludselig bliver Charlies liv i fare, for han nægter at give stenen - og sine nyfundne evner - op.
Kaosstenen kan kontrollere tiden, og Charlie vil have sin mor tilbage.



Jeg var superspændt på at modtage denne bog. Eftersigende var der lidt X-Men over den, og det var det, jeg håbede på at opleve da jeg læste den.
Den forhåbning blev dog totalt indfriet - tilpas Marvel til at alle comic-fans vil elske den, og tilpas original til at man bliver fuldstændig opslugt af den nye verden, der bliver åbnet.
Jeg synes primært den henvender sig til den unge læser - Charlie selv er ret ung, og jeg tænker faktisk at børn helt ned til måske fjerde/femte vil nyde den.
Alligevel skal det dog også siges at jeg sidder som 18-årig, og færdiglæste den i løbet af én nat, fordi jeg ikke kunne slippe den

Sproget har det perfekte flow, hvor man bliver fuldstændig opslugt, nærmest uden at bemærke ordene. Længden var passende, men nok mest, fordi jeg synes hastigheden deri var fin, og fordi den endte det rette sted - ikke fordi jeg ikke ville have ønsket den var længere, men fordi jeg tror den var blevet lidt for langtrukken.
Der er alle de rigtige scener, som jeg ikke engang havde turdet håbe på. Scenen i skolegården, hvor Dennis og Charlie kommer op og 'slås', hvor vi får den der lidt flabede superhelte-attitude, der altid er god, eller da Victor dukker op l Stjerneklubben, og Thomas lægger sine hænder på Charlies skuldre, får man den helt rigtige professor X-vibe.
Det er alle de små ting, der gør, at den netop er så god.

Jeg var lidt i tvivl om genren - fantasy eller sci-fi? Men endte alligevel med at gå med science fiction, da jeg synes den trækker i den retning takket være den lidt mere videnskabelige tilgang der er til alting deri, inklusiv kaosstenene.

Jeg er ovenud lykkelig, for da jeg troede den var slut, kunne jeg på bagsiden se at det kun er første del af en ny serie, og jeg venter spændt på næste!