Jeg har fået fornøjelsen af at anmelde Hank Greens debutroman ”Et Fuldstændig Fantastisk Fænomen”, der netop er blevet udgivet i november. Bogen er en (i hvert fald indtil videre) stand-alone, der bygger på nogle alvorlige emner, der har højeste relevans i vores nutid, selvom det er en slags godt indpakket sci-fi bog. Den foregår i den verden, vi alle kender og bor i, mere præcist i New York, og helt præcist på 23rd Street i Manhattan-området, hvor vores hovedkarakter April May en meget tidlig morgen på vej hjem fra arbejde, er lige ved at støde ind i en 3 meter høj statue, der er dukket op af blå. Bogen folder sig derefter ud til at foregå over hele USA, men også med stor fokus på resten af verden, da statuerne pludselig er dukket op i de 50 største byer rundt på hele kloden.

Historien starter ud med at tilsyneladende ikke være helt overbevisende; April og hendes bedste ven Andy filmer en video af statuen midt på åben gade klokken fire om morgenen, og lægger som de første en video op af statuen, som de kalder ”Carl”. Derefter afslører April som en teaser at det er estimeret at 96% af verdens befolkning har set filmen, hvilket ikke virker realistisk for den uvidende læser. Jeg opdagede dog, jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere troede jeg på udsagnet, da historien om Carl pludselig udvikler sig til en helt anden dimension – bogstaveligt. En videnskabskvinde kontakter hende med nyheden om, at Carl ud fra hendes fysiske beskrivelse af ham ikke er lavet af et muligt stof; det er altså muligt, at April ved et uheld har haft den første kontakt i verdenshistorien til teknologi fra det ydre rum, og måske endda til liv fra rummet. Pludselig har hele verden en holdning til April og Carl, og hun bliver skubbet rundt fra interview til interview uden rigtig at have forstand på den mystiske statue. Hun har svært ved at håndtere den meget pludselige berømmelse, og bliver fanget i nettets endeløse spind, som hun ender med at blive afhængig af. Hvad der til at starte med virker som en roman om kunst og YouTube, ender med at blive Jordens største omdrejningspunkt, og handle om ukendte skabninger der infiltrerer smitsomme drømme, og har en intelligens langt over menneskelighedens niveau.

Da jeg havde læst de første par sider, havde jeg ikke de store forventninger til bogen; jeg troede den ville handle om nogle kunstinteresserede unge voksne, der blev en stor succes på internettet, og skulle male samtidig med at nedkæmpe trolls. Det er selvfølgelig også noget, men ikke lige min kop te. Jeg blev derfor meget positivt overrasket, da bogen pludselig fik et kæmpe plottwist jeg ikke havde den ringeste idé om, da det pludselig blev sci-fi. Den fangede mig utrolig hurtigt efter at afsløre hemmeligheden om Carl, og spændingsniveauet blev kun forhøjet gennem hele bogen, da lag på lag blev tilføjet. Jeg synes at den fylder alle siderne godt ud, og den er ikke langsom at læse nogle steder, hvis blot man lover sig selv at læse mere end det første kapitel.

Jeg synes karaktererne var godt skrevet, meget overbevisende, og man kunne mærke, at de alle var individuelle personer. Hovedpersonen er atypisk ikke en, man 100% holder med, da hun indrømmer de mange store fejltagelser, hun begik i Carl-perioden. Hun virker derfor meget menneskelig, i forhold til mange karakterer, hvor forfatteren ofte gemmer de dårlige sider væk, hvilket resulterer i en urealistisk personlighed. Jeg sætter også pris på, at selvom seksualitet ikke er et vigtigt tema i bogen, er April biseksuel, hvor de fleste forfattere vælger at gøre deres karakterer heteroseksuel, hvis ikke hele bogen handler om deres seksualitet. Som April selv siger i bogen, er det jo ligeså normalt som andre seksualiteter, så derfor ser jeg det kun som en bonus.
Jeg synes at bogen i det hele taget er skrevet klogt og nytænkende, især i forhold til at være en debutroman, og man må sige, at Hank ligesom sin bror John Green også besidder et særligt talent.

Sproget var moderne og realistisk, men ikke overdrevet, som der desværre er alt for mange voksne der skriver, når de taler for karakterer, der er yngre end dem selv. Det var rart ikke at have en følelse af latterliggørelse, fordi unge bruger andre udtryk og ord end voksne. Den er skrevet i jeg-person datid, så man får et rigtig godt indtryk af hvordan April bliver mere og mere påvirket af de sociale medier, og hele tiden vil have mere. Bogens temaer var sci-fi og sociale medier, der sammen overtager planeten. Derfor synes jeg den er meget relevant i dag, og hver gang jeg har læst et kapitel i den, gemmer jeg telefonen og computeren væk.
Uden at vide specielt meget om denne genre, vil jeg kategorisere den som en new-adult sci-fi roman. Det, at karakteren er i starten af 20’erne i stedet for teenageårene giver plads til fokus på mere end bare kærlighed, og hvor svært det er at vokse op. Den når også et bredere publikum, og jeg vil sige, at der ikke rigtig er en stram aldersgrænse, selvom man nok synes den er mere spændende, hvis man selv er gammel -eller ung- nok til at bruge de sociale medier, og så er den også næsten på 400 sider, så den kræver en vis læsefærdighed. Alt i alt synes jeg bogen er fremragende, og har vækket større interesse for mig i den genre. 5 ud af 5 stjerner!