Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Gudernes spil - Age of X #1

  1. #1
    Boggnasker Petro's avatar
    Reg. dato
    Dec 2015
    Alder
    22
    Indlæg
    62

    Standard Gudernes spil - Age of X #1

    Gudernes spil - Age of X #1

    Forfatter: Richelle Mead

    Bogen kort fortalt: Justin, en forvist investigatio, og Mae, en prætorianer, som afsoner sin straf som bodyguard, må sammen prøve at bekæmpe en større kraft, som viser sig at slå folk ihjel. Er det en religiøs gruppe eller noget helt andet, som står bag det hele?

    Udgivelsesår: 2013

    Forlag: Tellerup

    Serie: Age of x

    Samlet bedømmelse: 8/10

    Sprog: 7/10

    Handling: 8/10

    Underholdningsværdi: 8/10

    Age og X er en futuristisk roman i tre dele, som handler om to mennesker, hvis skæbner bliver viklet ind i hinanden igennem, hvad der virker som, tilfældige handlinger. Pludselig må de dog sande, at der er større kræfter på spil.
    Mae er, hvad man kalder for en prætorianer, hvilket betyder, at regeringen har givet hende et implantat, som forbedrer hendes ydeevne.

    Justin er en forvist investigator, og hans tidligere job bestod i at finde og nedlægge ulovlige religioner. En sær sag dukker pludselig op en dag, og tvinger Justin March's tidligere chef til at genansætte Justin i håb om, at han på en eller anden måde kan løse gåden om denne sag, som hælder i retningen af det overnaturlige.

    Pludselig ser Justin og Mae sig fanget i et spind af løgne og forseglede sandheder, og begge får pludselig deres grænser afprøvet. Mae er vandt til krig og død, men hvordan bekæmper man en fjende, som man ikke kan tro på findes, og hvordan skal Justin manøvre sig rundt, når han ikke kan læse de mennesker, som pludselig befinder sig overalt omkring ham. Mae og Justin må slå sine evner sammen for at stoppe denne ukendte fjende, og de skal gøre det inden fire uger, ellers risikerer Justin at blive sendt i eksil igen, og hvis der er en ting han ikke vil, så er det at vende tilbage til hans liv i eksil.



    Richelle Mead, som har skrevet disse tre bøger, gør et rigtig fint arbejde efter min mening. Hun har nogle komplekse personligheder, som viser, at Richelle Mead har styr på hendes personkarakteristik. Hun opererer både med yngre, ældre og begge køn når det kommer til hovedpersonerne. Richelle Mead udviser her et stort overskud og en forståelse for, hvordan man fletter en god historie sammen.



    Plottet i hendes tre bøger hænger rigtig godt sammen, og der er et godt flow igennem alle tre bøger, dog ville jeg sige, at Richelle Mead faktisk sagtens kunne have skrevet alle tre bøger som en. Flowet i hendes bøger ville have fungeret godt i en enkelt bog, fordi det ikke føles som om, at man læser en ny bog, men bare starter på et nyt kapitel. Det virker også rigtig godt til at danne den røde tråd igennem bøgerne, som nogle gange kan forsvinde.



    Richelle Mead formår at få stablet en rigtig god bogserie på benene, da hun har et godt plot, og personligt strøg jeg igennem alle tre bøger super hurtigt, fordi hun formåede at danne en spændende og fængende historie. Og selvom der var dele af historien, som jeg havde regnet ud i forvejen, så var der også rigtig meget, som kom bag på mig, og som jeg ikke helt havde regnet ud. Og for mig er det en rigtig god ting, fordi det kræver et enormt overblik at guide en læser igennem en bog, når denne mangler at få detaljer på plads.



    Ud over at skrive en rigtig god og fængende bog så har Richelle Mead også lavet et helt gennemtænkt univers. Hun guider læseren igennem hendes univers. Richelle Mead har lavet et kastesystem, som er baseret på den sygdom, som hærgede verdenen for længe siden. Richelle Mead formår at få flettet det ind i historien på en rigtig fin og gennemtænkt måde, og det bliver aldrig forvirrende og svært at holde styr på.

    Personligt var jeg også rigtig stor fan af de to karakterer Mae og Justin. Hun skaber en rigtig god forbindelse mellem dem. Normalt kan forhold som disse godt virke både falske og påklistrede, fordi det er en nødvendighed for historien, men Richelle Mead udvikler konstant forholdet mellem Mae og Justin, og lige så snart man tror, at man har regnet dem begge to ud, så lader Richelle Mead historien tage en anden drejning. Denne konstante fleksibilitet, som Richelle Mead tillader imellem sine karakterer, medvirker til, at historien aldrig bliver kedelig. Hendes personer udvikler sig hele tiden igennem hendes historie, og man sider derfor som klistret til siderne.



    Så Richelle Mead's Age of X er bestemt en bog, som jeg ville forslå til alle der elsker sci-fi og fantasy at læse. Bogen skildrer et meget stringent kastesystem, som har nogle interessante vinkler!



    Anmeldereksemplar modtaget fra Tellerup
    Senest redigeret af Boris : 10-08-18 kl. 19:55

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •