Ond vilje er første bind i triologien Darkest Minds.

Handling:
En mystisk sygdom dræber 98 procent af alle børn i USA, og dem der overlevede, udviklede overnaturlige kræfter. Som 10-årig er Ruby en af de få overlevende, og hendes forældre kan ikke længere huske hende. Hendes evne har fået dem til at glemme. De næste 6 år af hendes liv tilbringer hun i den regeringsstyrede "rehabiliteringslejr" Thurmond, et sted fyldt med undertrykkelse og mistro.
Ruby er nu 16 år. Hun er bange for de evner, som fik hendes forældre til at glemme hende, men det virker til at andre er interesseret i netop de evner. Hun overlever med nød og næppe en flugt fra Thurmond, som bliver starten på hendes jagt på forståelse og sikkerhed.

Min mening:
Jeg elsker dystopiske bøger. Jeg elsker også overnaturlige evner. Det fungerer normalt godt sammen, hvilket det også gjorde denne gang! Ond vilje er en spændende bog, som er let at komme igennem. Der er ret meget action, som gør det til lidt af en pageturner. Det, at det er dystopisk og spændende gør, at bogen fungerer for mig.
Persongalleriet er ikke så dybt, det bliver ikke vist specielt godt, hvad der driver dem. Ruby har fx tilbragt 6 år i en fangelejr, men det er ikke noget, man mærker vildt meget til. Der kunne godt være mere fokus på psykiske ar. Til gengæld er dynamikken mellem to af de mandelige hovedroller rigtig god. Man kan godt mærke, at de kender hinanden godt.
Der er nogle få huller i plottet, men ikke noget afgørende.
Det er en rimelig standard dystopisk sci-fi bog, som ikke bringer noget videre nyt til bordet. Men det behøves det heller ikke altid at gøre. Vil anbefale bogen til dem, der er omkring 16 år