Om bogen:

Emika er forældreløs og bor sammen med en veninde i en lejlighed, hvor de er håbløst bagud med huslejen. Emikas far var hendes store støtte, men efter hans død er det gået ned ad bakke. Emika tjener til dagen og vejen som dusørjæger. Hun lokaliserer og tilbageholder de, der snyder i Warcross, der er den helt store dille. Da Warcrossturneringen afholder et stort event, ser Emika en mulighed for at få fat i en booster, der kan give hende en indtægt, der kan betale lejligheden igen. Kun Emika kan, med sin hackede Warcrossprofil, se smuthullet, der gør hende i stand til at stjæle boosteren …

Noget går galt, og snart er Emika opdaget i sit foretagende, men i stedet for en bøde eller en anholdelse, bliver hun kontaktet af Hideo Tanaka, opfinderen af Warcross, der tilbyder hende et job, og snart er hun på vej til Tokyo til en af verdens mest indflydelsesrige personer. Efterhånden som lidt tid går, opdager mange, at Emika er en formidabel spiller, men selv oplever hun noget helt nyt. Der er ugler i mosen, og snart bliver Emika klar over, at noget ikke er, som det skal være. Attentatforsøg mod Tanaka og spolerede turneringer opstår, men meget kan skjules. Pludselig fatter Emika mistanke …

’Warcross’ var virkelig en positiv overraskelse. Legend-trilogien var god, det var den, men for mig at se er Warcross endnu bedre. Jeg var lidt spændt på hele gamer-konceptet med et spil som drivkraft, men det virkede helt perfekt. Det her er ikke en flok teenagere klistret til deres skærme, det er et helt samfund, en hel verden, der sammen er en del af en virtual reality, der virkelig har præget alt.
Alligevel er det ikke bare en simpel science fiction (det er der jo i virkeligheden ikke meget, der er), det er meget mere. Det er historien om en forældreløs pige, der forsøger at klare sig, det er om en ung fyr, der føler skyld over for sin familie, det er om talent og om at udvikle det og om meget, meget mere. Temaerne i historien er virkelig gode.

Sproget i bogen er ganske simpelt, men det er også handlingen, der er i centrum. Det passer så fint sammen. Handlingen er til gengæld tempofyldt, og sammen med korte sætninger og simpel sprogbrug gør det, at bogen er læst på kort tid, og jeg glæder mig helt vildt til anden del af duologien udkommer!