Pin It
+ Besvar emne
Side 94 af 94 FørsteFørste ... 44 84 92 93 94
Viser resultater 1.396 til 1.400 af 1400

Emne: Det Uendelige Rollespil

  1. #1396
    Überoverboggnasker Fanta's avatar
    Reg. dato
    Apr 2013
    Sted
    I en dåse med Fanta i
    Indlæg
    663

    Standard

    Bagved Gjal stormede en lille gruppe orker frem.
    Stille!! Jeg læser

    "En læser lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser lever kun ét."
    Jojen Reed

  2. #1397
    Bogvampyr Xazal's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    En sjov, lille by på Sjælland, hvor der ikke sker så meget.
    Alder
    27
    Indlæg
    2.496

    Standard

    Luka strammede grebet om paraplyen. Hun kunne mærke, hvordan hendes ansigt blev stift og glat. Næsten fladt. Den lidt fremskudte hage syntes at svinde ind - fik hendes stolthed til at smuldre. De overnaturligt kønne træk udviskedes og efterlod hende lige så livløs som en voksdukke.
    Hvor vovede han? Hvor vovede Lawrence at ignorere hende? Hvor kunne han vrage hende til fordel for en anden kvinde, som ikke engang var hans racefælle? Luka havde ikke engang afsløret hendes hemmelighed. Det var Lukas mening at fortælle Felina dette, men hun tog sig i det. Hvad gavnede det i grunden? Lukas skuldre sank en anelse, og hun trådte lidt frem... draget af Lawrence, om hun ville det eller ej. Der var noget ved ham - hans holdning, der understregede hans iboende skønhed.

    "L-Lawrence," fik hun fremstammet og havde i det samme lyst til at bide tungen af sig selv og begrave den i en mudderpøl for dens dristighed. Flere ord kunne Luka ikke få frem. Hun stod bare og betragtede ham - med et svagt glimt af håb i øjnene... håbede, at han ville se på hende. Hun var blevet forladt alt for mange gange. Nu var der én - tilmed en fra hendes egen race - som hun ville slå følgeskab med. Det var hun ganske enkelt nødt til... Desuden var hun overbevist om, at hun kunne levere oplysninger, som ville være yderst værdifulde for den reserverede vampyr, der stod foran hende med siden til.

    ::*Elsker indlægget før mit. Orker FTW.::
    Jeg var signaturløs.

  3. #1398
    Bogfantast Sidsel's avatar
    Reg. dato
    Aug 2007
    Sted
    Børkop
    Alder
    23
    Indlæg
    1.785

    Standard

    Der blev tavst i rummet. Samuel mumlede noget, som var uden for Gjals hørevidde. Pludseligt fokuseredes den ældre mands øjne på Gjal. Det var som om, at der gik et lyn igennem den unge vampyr. Han rejste sig med ét, som vækket af en drøm. “Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her for evigt. Så enten kan du hjælpe mig med at finde ud herfra, eller du kan blive siddende her og gumle hytteost og plukke blomster til evig tid!”

    Gjals ryg var vendt mod det runde vindue, der almindeligvis tilbød en idyllisk udsigt over Samuels baghave og de på magisk vis evigt dyrkede kornmarker i horisonten. Han så ikke den lille formation af orker, der hastigt nærmede sig bygningen.
    Senest redigeret af Sidsel : 18-08-13 kl. 14:54
    You needn't die happy when your day comes, but you must die satisfied, for you have lived your life from beginning to end and ka is always served.
    - Stephen King, The Dark Tower

  4. #1399
    Bogvampyr Xazal's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    En sjov, lille by på Sjælland, hvor der ikke sker så meget.
    Alder
    27
    Indlæg
    2.496

    Standard

    ::Dette er lettere underkuende for Samuels udtryk, men det går nok. Underligt plot.::

    Gjals udbrud kom ikke bag på Samuel. Man kunne vel sige, at det hele gik efter bogen. Samuel havde lyst til at smile, men for en gangs skyld undlod han at gøre det. Den energi, der havde været omkring Gjal, var der til stadighed, og den var såvel forfriskende som uvelkommen. Her gjorde han tingene i sit tempo, og det skulle en nu "død" vampyr ikke komme og lave om på. Også Gjals uhøflige ord så Samuel igennem fingre med. Den ældre vampyr rejste sig blot, bevidst langsomt og på sin vis med en menneskelig tyngde i sine bevægelser.

    "Naturligvis, Gjal," svarede Samuel - ikke uden varme i stemmen, "det er derfor, du er havnet her og ikke andet steds."

    Samuel gik rundt om det lille bord og stillede sig overfor Gjal. Over Gjals skulder så Samuel den klynge grimme skabninger, der nærmede sig, og hans hugtænder blottedes i et rovdyrsmil, der mere end noget andet afslørede, at ikke alene var han koldblodig, når det gjaldt, men han var også netop dyrisk som en vampyr trods sin intelligens og varme udstråling. Var det dén side af ham, der havde kunnet døje tabet af Lawrence? Hans eget tillidssvigt?

    "Men jeg kan ikke hjælpe dig," fortsatte Samuel roligt, da ansigtet lagde sig i de sædvanlige folder. Han så irritationen og skuffelsen i Gjals ansigt, og nu smilede han oprigtigt.

    "Det er dit valg, unge vampyr. Da Lawrence var her, valgte han at vende tilbage for din skyld - alt andet betød formentlig ikke det fjerneste for ham. Du må vælge, men ikke blot skal du vælge, du må have en grund - ellers er det valg, du træffer værdiløst. Uden værdier i tilværelsen, om det er gode eller onde værdier, kommer man ingen vegne."

    Samuels ansigt var udtryksløst bortset fra øjnene, der glødede af et svagt håb, af længsel og af vemod. Øjnene kunne sige alt fra: "Pas på Lawrence, når du finder ham; han er langt svagere end dig, du ved det bare ikke." til "Havde jeg kunnet vælge, ville jeg følge dig", eller "Jeg håber, at du vil forstå det hele en dag."
    Vampyren løftede hånden som til hilsen, men rakte fremefter og lod en tot af Gjals kraftige, silkebløde hår glide igennem sine fingre. De overmenneskeligt følsomme fingerspidser kunne skelne hvert eneste perfekte hår fra det andet. Samuel lukkede øjnene og vendte ryggen til Gjal - ventede på, at den unge vampyr skulle forsvinde. Han var udmærket klar over, at skabningerne udenfor ikke var nogen trussel.
    Jeg var signaturløs.

  5. #1400
    Bogvampyr Xazal's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    En sjov, lille by på Sjælland, hvor der ikke sker så meget.
    Alder
    27
    Indlæg
    2.496

    Standard

    Lawrence drejede let i overkroppen, så det blev muligt at se på den kejtede vampyrkvinde. Der var ingen forandring at spore i hans udtryksløse, gyldenbrune øjne med det grønne skær, der gav dem et præg af menneskelighed. Han løftede en slank hånd og strøg det ravnsorte pandehår væk fra øjnene.

    "Du vil gerne med," konstaterede han glat. Kulden i hans stemme forplantede sig i hans øjne - det eneste udtryk, de formåede at vise, da de så ind i Lukas. Han skulle ligefrem være selskabelig. Det huede ham ikke på nogle måder.
    Lawrence vred igen overkroppen til sin naturlige vinkel og kiggede på Felina, tigerkvinden. Derpå trak han utålmodigt på skuldrene og begyndte at gå bort derfra. Hvis de fulgte i hælene på ham som et par tæver, måtte de gøre det. Destinationen var nordpå.

    Amie... Åh, Amie!
    Jeg var signaturløs.

+ Besvar emne
Side 94 af 94 FørsteFørste ... 44 84 92 93 94

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •