Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 2 af 2

Emne: Arvingene

  1. #1
    Bogfreak July's avatar
    Reg. dato
    Mar 2010
    Sted
    I en lejlighed
    Alder
    23
    Indlæg
    1.214

    Standard Arvingene

    Okay, så jeg vil prøve noget forholdsvist nyt i forhold til rollespil, eller i hvert fald dem der bliver spillet her på siden. Jeg tænkte at jeg ville prøve at lave nogen meget vage karakter (Personlighed, udseende, navn, køn osv. er op til spilleren), som folk så kan vælge at være. Det er fordi jeg gerne vil prøve at skabe et mere sammenhængende plot, og fordi jeg altid har været en tilhænger af at karakterer har tidligere oplevelser med hinanden.

    Plottet er som følgende: I landet Railveden ligger det meste af magten hos lensherrerne, især dem der ejer store stykker land. Kongen er selv en lensherre, han er en de andre lensherrer har valgt må bestemme i situationer der er for pressende til at man kan indkalde til et møde med alle lensherrerne.

    I lenet Orkved hersker en ældre lensherre der ingen direkte arving har, men hen har tog mulige efterfølgere. De er rivaler om hans, vigtige personer i lenets og resten af lensherrernes gunst og er begge fast besluttede på at blive den næste lensherre.

    I Railveden er en ridder en lensherres højre hånd, der holder øje med at alt går som det skal, går på jagt efter banditter og alt i alt bare sørger for ro og orden i lenet. Derfor er en ridders også en god støtter at have, især fordi de ofte er den der bedst kan overtale en lensherre om noget. Ridderen i Orkved har to væbnere og lensvagterne under sig. Nogle len har flere end en ridder og idéen med at denne ridder har to væbnere er, at så kan lenet i fremtiden have to, der oven i købet har lært at arbejde sammen. Væbnerne støtter hver sin arving, i hvilke grad er op til den der nu vælger dem.

    Magiineren (magiker er en der kan magi, magiiner er en magiker ansat af en lensherre) er lensherrens venstre hånd, der sørger for at holde øje med om nogen magisk trussel skulle vise sig, og er lige som ridderen en rådgiver. Hen står fuldførelsen af ritualer, så som dem der bliver lavet ved vinter og sommersolhverv og, i sammenarbejde med en præst/inde, ting som bryllupper, barnedåb, opvoksningsprøver, osv.

    Lenet: Lenets centrum er en borg hvor jeg regner med de fleste af hovedpersonerne bor. Borgen er en by i sig selv, med butikker og personlige hjem. Lige uden for borgens mure er der intet at finde, men længere ude er der landsbyer af bønder og der er også et tempel og en stor markedsplads mellem templet og borgen. Et lens navn slutter altid med ”ved.”

    Diskrimination i Railveden:

    Kvinder kan blive lensherre, riddere, magiinere, handelsmænd osv, så sexisme er ikke så udtalt. Dog bliver ridderkvinder og handlende kvinder ofte set ned på og der kan være langt i mellem dem. Så selvom det er tilladt, så findes idéen om at kvinder er uegnede til den slags stadig i bedste velgående. Magiiner, læge og lærde kvinder et helt normalt syn, kvindelige lensherre er dog kun 5-10% af dem.

    Homoseksuelle er ikke særligt velkomne i Railveden, dog kommer det meget an på det len man befinder sig i, og hvilken lensherre man har, hvordan det bliver opfattet og hvad straffen er. De fleste er bevidste om eksistensen af det, men deres viden rækker sig kun til stereotyper. Uanset hvad mener man, at det er unaturlig opførsel, selvom opfattelsen, at det ikke er skadeligt, så længe personen stadig får taget sig sammen og gift sig, også er meget udbredt.

    Eftersom Railveden er et aflangt land, findes der folk med mange forskellige hudfarver i det. Der er stereotyper, men de handler mere om det sted i landet en person er fra, end personens hudfarve.

    Personer:
    Lensherren (Gammel. Bryder sig lige meget/lidt om sine to mulige arvinge.)
    Arving 1
    Arving 2
    Magiineren
    Ridderen
    Væbner 1
    Væbner 2 (Taget af mig!)
    Bibliotekaren (Har undervist mindst en af arvingene)
    Lægen
    Leder af templet (Hens mening om arvingene kan også have betydning)

    Kursiv=taget

    Alle personerne behøves ikke spilles, men uanset hvad findes de, hvis så kun som NPCs. Man er også fuldt ud velkommen til at lave sin helt egen.

    BTW så ved jeg ikke hvor hurtigt vi kommer i gang osv. Kommer selv til at være lidt presset snart, pga. eksamen.
    Are you capable of being good for something?
    I have the vague ambition to be.
    You don’t believe in anything.
    I believe in you.

  2. #2
    Bogfreak July's avatar
    Reg. dato
    Mar 2010
    Sted
    I en lejlighed
    Alder
    23
    Indlæg
    1.214

    Standard

    Væbner 2:
    Navn: Pandwyna ”Dwyn” Elovos
    Køn: Hun
    Alder: 17
    Personlighed: Dwyn er selvsikker og viljestærk, men også meget hurtig til at tage ting som en kritik og hun har noget af et temperament. Hun er fast besluttet på at blive en ridder, og en god en. Hun er ofte blevet drillet af folk, der ikke mente at hun kunne klarer livet som en ridder, hvilket nok er hvorfor hun er meget hurtig på aftrækkeren når hun tror nogen kritiserer hendes ambitioner eller evner. Hun er fast besluttet på at vise alle dem, der sagde at hun ikke kunne, at hun kan og hun vil opnå sine ambitioner. Hun kan også være lidt overlegen eller bedrevidende af og til.
    Evner: Hun er god med et ethåndssværd, dog er hun ikke så god til at bruge et skjold med det, og har svært ved at løfte tungere sværd. Hun er okay med en bue, men hun foretrækker sværdet.
    Hun er dog en rigtig god rytter, da hun har reddet meget frem og tilbage mellem sit hjem og sin fars (en smed) kunder med deres bestilte vare.
    Andet: Hun er homoseksuel, og hvis nogen har lyst til at have en karakter indvolveret med hende, kunne det være sejt. Tænkte at grunden til at hun holder med den ene arving er fordi han/hun kender hendes seksualitet men ikke har fortalt nogen.
    Kunne synes det var sjovt hvis hun og den anden væbner enten er gamle venner, der driller hinanden som søskende gør, eller var to der ikke kunne fordrage hinanden men lidt er nødt til at samarbejde.
    Are you capable of being good for something?
    I have the vague ambition to be.
    You don’t believe in anything.
    I believe in you.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •