Året er 1939 og Madeleine Hamilton kan ikke vente til, at se sin storesøster Georgina igen efter flere måneders adskillelse. Georgina har rejst Europa tyndt, og er nu på vej hjem igen før krigen bryder ud. Men da hun endelig ankommer er hun ikke den samme søster som Madeleine husker hende som. Hun har ændret sig, og med sig har hun sine 6 nye venner. Disse venner kalder Georgina for Gigi. Specielt en af vennerne skiller sig ud af flokken, Victor er Georginas nye kæreste, og Madeleine bemærker noget anderledes ved ham.
I nutiden finder 28-årige Chloe ud af, at hun er gravid. Hun burde føle sig begejstret og spændt, men hun føler det stik modsatte. Chloes mand har bedt hende om at stoppe med at fotografere, og skal i stedet gå hjemme. Chloe modtager en dag en telefonopkald, som fortæller hende om et job, som omhandler at fotografere den kendte børnebogsforfatter Madeleine Hamilton. Selvom Chloe ikke har arbejdet i 2 år, så beslutter hun sig for at tage imod jobbet. Det bliver starten på et venskab mellem 2 kvinder fra forskellige årtier, men med samme syn på livet.

Forfatteren Nikola Scott bliver beskrevet som den næste Lucinda Riley. Jeg er både enig og uenig i det tilsagn. Lucinda Riley er dronningen i at skrive historisk fiktion, og hendes stilart er noget helt specielt. Men Nikola Scott har lavet sin egen version af historisk fiktion. Hvor Lucinda Riley gør meget ud af detaljer, så betyder det ikke så meget for Nikola Scott. Jeg elsker personligt fortællinger som varer over hver deres tidslinjer. Især når et af tidslinjerne foregår under vigtige historiske begivenheder. I “Sommerens hemmeligheder” havner vi året før 2. Verdenskrig og i nutiden. Man kan helt klart relatere sig mest til handlingen i nutiden, men hold nu på hvor var handlingen i 1939 spændende. Personligt glædede jeg mig mest til Madeleines synsvinkel.

Chloe er en kvinde som mange kan relatere sig til. Hun er en passioneret fotograf, som måtte opgive sin passion til fordel for hendes mand. Jeg tænker der er mange som i hvert fald kan relatere sig til de ting hun oplever. Især med den pludselig graviditet, og følelsen af håbløshed. Hvis ikke man har oplevet at kontrolleret mand, så har man med stor sandsynlighed for at have en oplevelse som minder om. Jeg kunne især sætte mig ind i Chloes frustrationer om frihed. Nikola Scott har sat de helt rigtige ord på den følelse. Hvilket gør Chloe som person helt unik. Man kan ikke lade vær med at elske hende, og holde men hende hele vejen igennem.

Jeg er vild med karakteren Madeleine. Hun er definitionen på barndommens naivitet og ungdommens nysgerrighed. Madeleine er som en eventyr figur, som skal beskyttes med enhver pris. Jeg kan ikke lade vær med at hade alle som forvolder hende problemer. Det er også virkelig spændende at læse om Madeleine som 16-årig og hende som 90-årig. Det giver en realistisk dybde.

Det bedste var nok det venskab der opstod mellem Madeleine og Chloe. Det viser bare at venskab ikke er begrænset til samme alder. Det var ikke bare deres venskab som var smukt, men også Madeleine og hendes søster Georginas forhold, som var smukt. Madeleine oplevede det som enhver kommer til at opleve, at ens søskende vokser fra en. Jeg tror de fleste kommer på et tidspunkt til, at opleve at deres søskende har forandret sig. Det er noget som er så naturligt, men så forfærdeligt. Madeleines savn til forholdet mellem dem før Georginas rejse, er så genkendeligt. Chloe har selv en bror som lider af en nervesygdom, som gør hans tilværelse svær. Chloe mistede hendes forældre som ung, og har derfor passet på hendes lillebror hele hendes liv. Chloes forhold til lillebroren er så hjerteskærende smukt, at det varmer ens hjerte.

Bogen er forholdsvis kort i forhold til genren af historisk fiktion, da bogen kun er på 350 sider. Lucinda Rileys bøger er ofte på 500-700 sider. Forfatteren Nikola Scott har ikke nær så mange detaljer om selve tiden, men mere om personerne og deres udvikling. Man får kun det vigtigste med, hvilket er en fordel når det gælder nogle bøger. Jeg nåede i hvert fald ikke at kede mig undervejs. Sproget er også enkelt men smukt og poetisk. Jeg vil anbefale “Sommerens hemmeligheder” til enhver som har smag for historisk fiktion, til fans af Lucinda Riley eller til folk som gerne vil starte blidt ud med en ny genre. Det er ikke for sjov den er nomineret til et af årets historiske kærlighedsromaner.