Olga elsker at læse, og da hun får sommerferie, ved hun, at sommeren skal tilbringes med bedsteveninden, Vera, og en masse bøger. En ulykke ødelægger dog sommerplanerne, og lige pludselig dukker en mærkelig pige ved navn Sif op. Olga kender hende ikke, men hun kender tilsyneladende Olga og ved alt om hendes liv – fx hvad de fik at spise juleaften. Hvordan kan det være? Er der en logisk forklaring, eller er der mere mellem himmel og jord, end Olga lige går og tror?


Bogen er en lille fin sag med en flot gul forside på under 130 sider. Det er derfor ikke en lang bog i forhold til de bøger, jeg normalt læser, men da jeg lagde bogen fra mig, føltes det som om, jeg havde brugt længere tid med bogen – end den halvanden time, hvor jeg reelt læste bogen. Det simple sprog og den originale historie formåede at fange mig, men når det er sagt,
Sproget er simpelt med mange korte sætninger. Det irriterende mig til at starte med, men Lone Elmstedt Bild formår alligevel at beskrive tingene præcist, og som jeg kom længere ind i bogen, lagde jeg ikke mærke til de korte sætninger. Det passer på en eller anden måde til bogen. Når det er sagt, kunne jeg dog sagtens have brugt længere tid sammen med Olga i hendes univers, så jeg kunne have lært hende bedre at kende, for det er ikke en lang fortælling.


Hvis bare det var en drøm er en finurlig lille bog med et originalt tema - for tænk hvis vi alle har en bog, gemt i en anden verden? Den passer til mange aldre, så uanset om du er en helt ny læser eller mere velbevandret i bøgernes verden, kan den nydes, for det er virkelig en ode til bøgernes fantastiske verden.