Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Ladybirds 3: Solstik

  1. #1

    Post Ladybirds 3: Solstik

    Ladybirds 3: Solstik

    Forfatter: Jenny McLachlan

    Bogen kort fortalt: Kat bliver sendt på ferie i Sverige. Hun ende på verdens mindste Ø - Stråla. En ø uden internet, mobilsignal eller strøm. Det tegner til at blive et mareridt, men det hele lysner ved tanken om den mystiske Leo

    Udgivelsesår: 2018

    Forlag: Gyldendal

    Serie: Ladybirds

    Samlet bedømmelse: 10/10

    Sprog: 10/10

    Handling: 10/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    Bogen beskrevet i en sætning:
    En oplevelse der er mesterligt udført, som tager læseren med på en eventyrlig oplevelse i den svenske natur, som forandrer og udvikler.
    Vidunderlig!

    Resume
    Kat kommer til at dumme sig, hvilket resultere i, at hendes forældre ikke ser andet valg end at sende hende til Sverige, hvor Kats tante bor. Kat skal tilbringe hele sommerferien alene i Sverige - Uden venner. Det kan ikke blive meget værre, men det gør det. Hun ende på verdens mindste Ø - Stråla. En ø uden internet, mobilsignal eller strøm. Det tegner til at blive et mareridt, men det hele lysner ved tanken om den mystiske Leo. Kan Leo blive hendes redning?

    Solstik - En vidunderlig bog
    ’Solstik’ er den tredje bog i serien ’Lady Birds’. Ligesom de to første bøger så elskede jeg også den tredje. Det var den perfekte sommerlæsning. En rar og let bog med kærlighed, venskab og udvikling. Vores hovedperson udvikler sig utroligt meget igennem bogen, og det er en fryd at opleve, hvordan hun går fra engelsk materialist til drømmende svensker. En utrolig udvikling der fik mig til at søge ’Øen Stråla’ på google, da jeg var færdig med min læsning, fordi jeg ønskede at komme til samme ø, som historien udvikler sig. Jeg må desværre meddele til alle fremtidige læser, at Øen ikke findes. Det var en skuffelse, men det var bogen, historien og de personer, der medvirker i den ikke. Det er en perfekt bog til de unge læsere, de ældre læsere og de drømmende læsere.

    Hovedpersonens udvikling igennem historien
    Hele historien bliver formet af den udvikling Kat gennemgår i bogen, hvilket for mig også var det, der fik mig til at elske bogen enormt meget. Jeg var i starten skeptisk overfor, at bogen foregik i et andet land end de to første bøger, men jeg må sige, at det kun løftede ’Lady Birds’ til et nyt niveau. Lokationen er det, der giver Kat mulighed for at udvikle sig, og det er den udvikling, man som læser forelsker sig i. Igennem udviklingen bliver vi også enormt tætte med Kat, og det er en fryd at følge hende tæt igennem hele historien. Læserens tætte bånd til Kat gør historien mere virkeligt, og det bliver derfor en vild oplevelse at sidde på sidelinjen igennem hele hendes udvikling.

    Et lavt spændingsniveau men et eventyr
    Jeg synes egentlig ikke, at bogen kan beskrives som ’en bog med højt spændingsniveau’, fordi den for mig er let og hyggelig. Det er en bog, som jeg har nydt at læse. Selvom at spændingsniveauet ikke er højt, så er det ikke en bog, der er kedelig. Tværtimod er den fyldt med hygge. Man sidder med en lyst til at læse videre, fordi der bliver skabt en eventyrs-følelse i kroppen. Lige præcis den følelse fik mig til at undersøge muligheden for at komme til ”Øen Stråla”. Desværre uden held da øen ikke findes. Men jeg sidder stadig med den eventyrlige følelse i kroppen.

    En middelmådig oversættelse

    Det er trist, at jeg bliver nød til at kommentere noget, som i virkeligheden ikke har noget med forfatteren og historien at gøre. Dog føler jeg virkelig, at jeg var påvirket af oversættelsen. Det skabte problemer for oversætteren, at Kat er rejst til Sverige. Disse problemer var medvirkende til, at jeg mistede lidt fokus i starten. Det har været en svær opgave at opsætte bogen, og desværre lykkedes det ikke at komme helt i mål med det. Derudover er der tidspunkt hvor stavning, endelser og andet skriftlig virkede sjuskede. Jeg vil derfor kalde oversættelsen for middelmådig, samtidig med at jeg har respekt for, at det har været en svær opgave. Oversættelsen havde desværre en indflydelse for min læseoplevelse, dog er det ikke noget, som jeg tager med i forhold til min afgivelse af stjerner.
    Senest redigeret af Boris : 26-07-18 kl. 18:06

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •