Emilies bedste ven Thorbjørn har begået selvmord. Han blev mobbet i klassen, og ingen gjorde noget ved det. Nu skal hele klassen på klassetur til Grønland, og Emilie føler sig meget ensom. Og skyldig. Midt imellem slædehunde og gamle spøgelseshistorier om fjeldgængere og tupilakker, begynder Emilie at se Thorbjørns genfærd, men det kan vel ikke passe? Kan det?


Bogen er kort på under 200 sider med stor skriftstørrelse, så jeg fløj gennem bogen på under en time allerede samme dag, hvor jeg modtog bogen. Slutningen formåede dog at skuffe mig så meget, at jeg lod bogen ligge i flere uger, før jeg skrev anmeldelsen. Nutidens historie i Grønland løber parallelt med forskellige flashbacks fra, dengang Thorbjørn var i live, og langsomt får læseren indblik i, hvad der virkelig skete, inden Thorbjørn døde. Det fungerede godt, og jeg fik da også vendt de letlæselige sider hurtigt.
Hovedpersonen Emilie følte jeg mig dog overhovedet ikke tæt på, for selvom Nicole Boyle Rødtnes havde gjort meget ud af at beskrive Grønland på en naturtro måde, følte jeg ikke, at jeg lærte Emilie særligt godt at kende. Det kan dog også hænge sammen med, at bogen er skrevet til et yngre publikum.
Nicole Boyle Rødtnes skriver fængslende, men desværre chokerede slutningen mig ret meget - og ikke på en god måde. Da jeg vendte den sidste side i bogen, sad jeg ikke tilbage med en tilfredsstillende følelse, snarere følte jeg, at jeg havde læst bogen for første og sidste gang.
Nicole Boyle Rødtnes er dog stadigvæk en dygtig forfatter, og jeg har nydt mange af hendes bøger. Hvis man vil stifte kendskab med hendes forfatterskab, kan jeg særligt anbefale serien Ilttyv.