Anna er i gang med sit fjerde og sidste år på college. Hun har derfor hovedet begravet i bøgerne og er ikke interesseret i et fast forhold - højest noget på sidelinjen. Dog tumler hun med det store spørgsmål om, hvad der skal ske efter eksamenerne.
Drew er skolens stjerne quaterback og får ikke så lidt opmærksomhed fra pigerne. Der er bare det, at Drew ikke længere giver meningsløs sex med en pige, han ikke ønsker at se igen. Første skoledag efter ferien sætter han sig ved siden af Anna, og så går der ellers løs.

”Jeg glider ind på et sæde bagest, samtidig med at en fyr kommer ræsende op ad gangen ig glider ind op sædet ved siden af mit.”

Anna er bare ikke helt sikker på, at det er en god ide at komme sammen med en, som er så kendt. Drew, som ikke er vant til en afvisning, lader sig ikke afskrække og tager kampen op for at overbevise Anna om, at de har fat i noget. Det hele kulminerer til en fest, hvor Anna ikke længere formår at afvise Drew.
Selvom de begynder at ses (for at have fantastisk sex), holder Anna sine parader oppe. Hun vil ikke have Drew ind under huden, derfor er reglerne: intet kys på munden, ingen overnatninger, ikke noget med at fortælle nogen om deres forhold og ikke noget med at forelske sig. Det sidste ved Drew fra starten, at han ikke kan overholde. Men i starten er håbet også lysegrønt, og først senere må Drew indse, at Anna er temmelig stædig.

Anna er en god karakter. Hun er stædig og rapmundet, men også usikker på sig selv og sit eget værd. Hendes "svage" side gør hende nem at identificere sig med. Desuden har Anna ikke det traditionelt perfekte udseende. Vores nuværende kultur hylder hovedsagligt den tynde kvinde, men Anna har former. Anna er også usikker omkring dette, hvilket er en god ting at tage op i en sådan roman. Callihan er med til at underbygge, at kvinder med former er lige så attraktive og smukke, som alle andre. Der sættes også fokus på, hvordan alle er smukke på deres egen måde. Skønhed afhænger netop også af, hvem der ser en.

“Bare vent og se. Drew. En dag kommer kærligheden snigende og giver dig en på siden af hovedet. Så forstår du.” Det viste sig, at min mor tog fejl med hensyn til én ting. Da kærligheden kom til mig, kom den ikke snigende. Den vadede direkte op foran mig, du ved, bare for en sikkerheds skyld, hvis jeg nu ikke var opmærksom. Men den gav mig helt sikkert en på siden af hovedet.”

Drew virker udad til perfekt og fattet, men indeni er også han usikker. Det eneste, han er sikker på, er, at han vil spille bold og have Anna. Den usikre side viser sig dog, når han ikke ved, om andre tager ham alvorligt, eller om de kun ser stjernen. Han vil bevise, at han kan mere end bare kaste en bold. Desuden kan Anna gøre ham usikker. Der er en god scene, hvor de lige har mødt hinanden, og Drew har dummet sig. Romanen skifter mellem de to personers synsvinkel, og derfor får man først Annas billede af Drew. Dette giver ikke det bedste indtryk, men når der så skiftes til Drews, er det svært ikke at kunne lide ham.

””Hej, Big Red.”
Jep, bare skyd mig. Hvad helvede er det, jeg har gang i? hvad fuck betyder Big Red overhovedet? Så gør dog noget, idiot! En undskyldning! Tilbagetrækning! Skreg min hjerne ad mig. Jeg sværger, jeg kunne praktisk talt høre en bimlende alarm, et kald, der aktiverede skjoldene og armerede fotontorpedoerne.”

I en roman som denne hører også gode bipersoner. Det er der også her. Både på Annas side og Drews er der sjove og interessante personer at finde. De er med til at underbygge de to hovedkarakterer, men samtidigt har de også deres eget liv, og man får lyst til at høre mere om dem.

Sproget er levende og let; der skal ikke tænkes meget. Dette gør heller ikke noget ved sådanne bøger. Det er dejligt bare at kunne synke ned i bogen og nyde den lette underholdning. Sproget afspejler netop også karaktererne, da der er tale om jeg-fortællinger. Derved kommer man også tættere på karaktererne, og deres afsnit gøres mere personlig ved, at de har deres egne udtryk.

Callihan har skrevet en god young-adult roman, hvor forholdet mellem karaktererne handler om meget mere end tiltrækning. Ligheden med Off-Campus-serien af Elle Kennedy er slående, og kunne man lide Kennedys serie, bør man læse Callihans. Sendt til tælling indgår i serien Game on, og jeg vil helt sikkert læse de næste i serien. Det er hyggelige og underholdende bøger, som er en blanding mellem sex, kærlighed, sjov og drama - men ikke nogen, som jeg lever i længe efter.

Callihan har vundet en RITA pris (Romance Writers of Americas) for hendes bøger.

Bogen er givet af Flamingo til anmeldelse