Et digt om livet...

Jeg sidder tit og tænker,at mit liv ligesom er i lænker.. Livet
burde føles så smukt og flot,men mit liv er altid bare noget lort og fuck.. Hvorfor skal livet være så fucking kompliceret at leve, når det er så fredeligt at dø.. Jeg håber inderligt at mit liv snart vender , for ellers hved jeg slet ikke hvor jeg ender.. Mit indre ur er begyndt at tikke,så jeg aner ikke hvornår jeg trækker stikket.. Jeg håber inderlig at de nærmeste forstår, at jeg bare vil til et bedre sted i år.. og til alle dem jeg elsker i skal vide , at dette er ikke fordi i skal lide.. Jeg ville virkelig ønske at der er noget jeg kunne ændre, men som sagt er mit liv desværre i lænker.. Jeg føler ikke at jeg passer ind i denne verden, og der er ulideligt at leve med smerten.. Er alt for tit blevet svigtet af folk jeg kender, Aner sku ikke hvem der er mine fjender eller venner.. For mig er verden et falsk sted, Noget som jeg ikke kan leve med..