Til lyden af Vivaldi's fire årstider,
mærker jeg igen, følelsen af ikke absolut.

I musikken, findes mange følelser,
som jeg ikke genkender, ved første ørekast,
men som minder mig om,
at der findes stadier af multi-følende oplevelser.


Det minder mig om, at det gennemsnitlige individ,
I løbet af en dag,
oplever en moderat mængde af følelser.

En mængde der gør, at de ikke er i tvivl om at de lever.



Det minder mig om,
at
jeg ikke er i stand til at opleve netop dette.

Det minder mig om, at mit sind altid oplever følelsen i absolut.




  • Glæden.
  • Keden.
  • Jalousien.
  • Nydelsen.




De finder ikke sted sammentidig.
Men når de gør,
eksistere alle følelser,
enten ikke,
eller som i sammensmeltet format,
hvor alt man kan føle føles i ekstrem grad,
på en gang.


Jeg forstår hvorfor Batmans nemesis opfører sig som ham gør.
Og jeg frygter at jeg vil te mig som ham.
Manisk Depressiv,
mens man griner af omverdenen,
fordi de ikke kan forstå følserne af alle følser på samme tid.


Jeg mangler mit nemesis.

Ellers ender jeg med at skabe kaos i verden.

-Kært Barn, Århus