Jeg kan ikke stave.
Tillgengæld kan jeg godt regne.
Ja, du kan regne med mig.
Det er I vært fald sådan jeg oplever mig selv.


Men du, min kærer ven,
du som danser med grammatikken,
I en evig løkkerus,
sammen med Dan Türell, og de tre små grise.


Kan jeg nu også regne med,
at jeg kan regne med dig,
som en konstant, I formlen for mit liv?
I formlen, hvor selv jeg, er en variabel,

af ukendt størrelse.

-Kært Barn, Århus