Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 9 af 9

Emne: Orkerne fra dæmonbjærget

  1. #1

    Thumbs up Orkerne fra dæmonbjærget

    Kapitel 1


    Casper kom hjem fra skole. I skolen var de gået til biblioteket og lånte bøger de skulle læse derhjemme. Casper hev sin bog ud af skoletasken. Han havde lånt en spændende fantasy bog der handlede om elverkongen Atarâ . Men det var ikke den bog han hev op af tasken. Det viste sig at han var kommet til at tage den forkerte bog med hjem fra biblioteket. „Bid i din tid”,lød overskriften. Ikke nær så spændende som 'Orkerne fra dæmonbjerget' som han ellers havde glædet sig til at læse. Han bladrede lidt igennem bogen. Nej, ikke så meget som ét billede. Ikke engang på forsiden. Men som tiden gik, begyndte han at læse en smule. Casper lagde mærke til at visse ord var markeret i kursiv. Det vil sige at bogstaverne blev trykt skævt. „Sæt dit mærke, bid i din tid.” Hvad skal det sige(?), spurgte Casper sig selv. Bid i din tid! Sikke noget vås! Casper syndes i vært fald ikke det var spor sejt at bide i sit splinter nye armbåndsur for så bare bagefter have ridser i glasset! Han bladrede straks til næste side og læste det næste for: „Tyg på regnen guml på floder! Ha!” Nu var det nok! Han smækkede bogen sammen og smed sig selv i sofa'en.


    Historierne fortæller om den heltemodige elverkonge Atarâ. Når tiden var inde og dommedagen truer, ville Atarâ vende tilbage og kæmpe for freden endnu en gang. Hans ærkefjende Íldriõn prøver på ny at invadere landet hvor elvere og gnomer lever. Atarâ har flere gange besejret Íldriõn og det er Íldriõn efterhånden blevet godt træt af. I mange år har han nu arbejdet på et så mægtigt våben som nok ikke engang Atarâ ville kunne gøre noget imod.


    Hvis Atarâ skal besejre Íldriõn en gang for alle, må han krydse 'Elverfloden', kæmpe sig igennem 'Ulveskoven', besejre de alt for høje trappetrin af 'De stejle trapper’ og snige sig igennem 'Det mørke slot'. Og når først alt det er hændt, blir' det ikke nemmere. For i hjertet af 'Det mørke slot' venter 10.000 orker (importeret helt fra 'Dæmonbjærget') og ikke mindst: Íldriõn med hans nye våben:
    Han har dresseret den ellers utæmmelige søslange fra 'Dybe Vande', lagt ham 'Fabelkæden' om halsen, hvilket giver ham arme og ben og en dødelig ånde!...


    „Meget bedre“, tænkte Casper som i dag efter skole nåede at bytte den kedelige bog ud med ’Orkerne fra dæmonbjerget’. Han skulle lige have en pause efter at have læst første del. „Atarâ...”,mumlede Casper for sig selv. „Bare vær dag kæmpe mod tusinde orker og nedlægge firbenede slanger...” Casper kunne godt tænke sig at være lige som Atarâ. At være en legendarisk Elverkonge og have en ærkefjende som vær gang fik tæv. Og så al den hæder og alle de sække med guld og juveler man ofte belønnes med. Og reder man en prinsesse fik man 'det halve kongerige'. Reder man to, jamen så har man sgu' hele kongeriget. Sådan må det være!
    Casper googlede efter flere billeder under navnet Atarâ. De fleste af billederne var faktisk med blå biler. De må ha' opkaldt bilen efter elverkongen. Der var ikke mange billeder, så han læste videre i bogen...


    Landet fejrede. Både elvere og gnomer. Gaderne var fyldte med parader og fester. Alle havde grund til at glæde sig over Atarâs hjemkomst. De mange års rejse i den fjerne nord var utålelig for Atarâs folk. Det har været svært at holde stand så længe mod orkerne. I den sidste tid har mængden af dem fordoblet sig. Íldriõn må have igen rejst sig fra hans hvilesten. En ny kamp står for døre...
    Derfor opsøgte folket Atarâ. Profetien er gået i opfyldelse! Det var svært at få ham med, da Atarâ lige var ved at vinde krigen i norden. Sørejsen tog fire uger. Der var godt nok et par ubehageligheder undervejs, men alle kom dog helskindet hjem. Situationen med orkerne var blevet værre og landet ville være helt fortabt hvis Atarâ ikke var kommet. Atarâ fik dog situationen hurtigt i orden (En smal sag for vores allesammens helt).
    „Mig gik for øre at Íldriõn skaber problemer igen. Er det kun et rygte?“,spurgte Atarâ der lige var kommet hjem til sit prægtige slot i 'Elverkløften'. Mens han har været væk regerede rådet ,der består af otte troldmænd, over hans kongerige i hans sted. Den viseste af dem alle, der hed Drãhgï, svarede: „De har desværre som altid ret deres majestæt. Íldriõn er blevet stærkere end nogensinde før. Han har vist nok planer om sejle flåder med tusindvis af orker til os...” en anden troldmand ved navn Élëprâ lod ham ikke tale ud: „Jeg er den af os alle der bor tættest på nordøen. Jeg har hørt fra de lokale tale om at Íldriõn har samlet flere legioner af brutale orker fra østen, nærmere sagt: fra dæmonbjerget!” De andre troldmændene gispede op. „De samler sig foran 'Ulveskoven' og venter på at vi skal komme.” Atarâ vidste ikke hvem han skulle tro. Men så spurgte han Élëprâ: „Undskyld, men jeg kender Íldriõn for godt til at tro på at han marcherer med sine mange orker igennem 'Ulveskoven'. Det ville være selvmord! For han ved udemærket hvor farlige ulvene er. Hvis vi går ud fra, hvad Drãhgï siger, så har jeg en plan:
    „De sejler i store flåder fra 'Ørkenstranden' af og ankommer ved 'Elverflodens' fod.
    Hvis vi skal forhindre dette i at ske er den eneste mulighed at vælte Íldriõn før skibene sejler afsted.”,sluttede Atarâ af med. Élëprâ spurgte Atarâ næsvis: „Det er jo altsammen meget fint, virkelig! Men vi kan aldrig komme forbi de mange tusinde orker, der allesammen venter omkring 'Ørkenstranden'! Havde de tænkt på det, deres majestæt?!” Atarâ kunne kun fnise der Élëprâ var færdig. „Hvem har da sagt at vi behøver at marchere igennem deres lejre på vej til Íldriõn? Vi tager igennem 'Ulveskoven'!...”


    „Hvad? 'Ulveskoven'?! Han sagde da lige at det ville være selvmord at vove at gå der ind.”,tænkte Casper højt. Caspers mor kom ud af køkkenet. „Selvmord? Er det alligevel et af de der krimier du læser?!“ Caspers mor bryder sig ikke spor om krimmier. „Nej, mor. Jeg læser da bare en fantasy bog. Og så en rigtig spændende af slagsen.”,forklarede Casper. „Som om det gir' en forskel. Har du ikke bedre ting at tage dig? Så som lektier?“ „Det ER lektier, mor. Jeg skal have læst min bog færdig til efter ferien.” „Nåh, hvis det er lektier - det kunne du da bare have sagt. Læs du bare videre Casper.” Caspers mor forsvandt igen ind i køkkenet.
    Han gik op på sit værelse og lagde sig sin seng. Han nåede kun at læse et par sider inden han faldt i søvn...




    I starten var jeg bare svimmel. Jeg prøvede at huske hvad der var sket. For jeg lå nemlig ikke i min seng. For oven over mig så jeg sne-hvide skyer på en sommerklar himmel. Og jeg hørte hav. Mine øjne var ved at se klart igen. Jeg kiggede rundt om mig. Sådan et sted har jeg godt nok aldrig været før. Det lignede et klitlandskab som man f.eks. oplever på Nordjylland eller på vestkysten. Der var bagger og høje over alt hvor man så hen. De var dækket med højt grønt eller gult græs der voksede på sand. Derimellem var der også store flotte fyrtræer.
    „Aaarhhh!...”,skreg jeg. Det var først nu jeg opdagede at jeg var helt bar og nøgen. Det her er den værste drøm jeg nogensinde har haft. Jeg smed mig over i et tæt buskads i siden. Jeg åndede dybt, men prøvede samtidigt at være musestille. Jeg nev mig i armen og var sådan set klar til at vågne. „Av!“ Men jeg vågnede ikke. Så prøvede jeg at give mig selv en lussing. Udover en brandene kind, skete der ikke noget. Hvorfor vågnede jeg ikke?
    Jeg hørte en hestevogn køre forbi mig. Jeg ville ikke blive set så jeg dukkede mig længere ned i bladene. Lyde af hestesko blev højere og højere. Gennem bladene kunne jeg nu se hestevognen. Den blev kørt af en mand, hvis ører var så lange og spidse som min morfars malerpensler. Vognen standsede og hestene stønnede. Manden med de lange ører steg ned fra førersædet og gik ned foran hestene. Han tog noget op fra stien. En bog. Han kiggede på den. „Hallå, er der nogen der har tabt den her?“,råbte han og holdt bogen højt over hans hoved. Han rystede hovedet let og lagde bogen i siden af stien. Lidt efter sad han igen på sin hestevogn og travede så småt væk igen.
    Da lyden af hesteskoene ikke længere til at høre, stak jeg hovedet ud af buskadset. Jeg var helt alene. Det gav mig mugligheden til at gå hurtigt ud efter den bog i siden af stien. „Av!” Jeg viste ikke at der var brændneller. Men det viste jeg så nu. Det lykkedes mig at gribe fat i bogen og få trækket den ind til mig. Hey, den bog kender jeg da, viskede jeg og vendte den om på forsiden. „Orkerne fra dæmonbjerget. Det er min bog!“ Nu viste jeg virkelig ikke hvad der foregik. Og det måtte jeg finde ud af.
    Vedhæftede thumbnails Vedhæftede thumbnails -image-1984271598.jpg   -image-1934505013.jpg   -image-627198628.jpg  
    Senest redigeret af Ferdinand1999 : 02-06-13 kl. 10:36 Årsag: Skrev lidt videre

  2. #2

    Standard

    Ps. Tegningerne har jeg selv lavet:-)

  3. #3
    Administrator Boris's avatar
    Reg. dato
    Oct 2006
    Sted
    5000 C
    Indlæg
    14.063

    Standard

    Fint indlæg og gode tegninger , men jeg vil gerne flytte den over i novelle-sektionen da det efter min bedste overbevisning ikke er et rollespil?

  4. #4
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    31
    Indlæg
    1.589

    Standard

    En super god historie du har skrevet. Får helt lyst til, at læse videre. Der er lige nogen små stavefejl, men de er hurtigt klarede. Forstod først ikke måden du havde delt den ind på, men det virker fint når man først kommer i gang.
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

  5. #5
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    31
    Indlæg
    1.589

    Standard

    Shit så ikke tegningerne. Det var da helt sygt så dygtig du er. Jeg kan dårligt nok tegne en tændstiksmand..
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

  6. #6

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Philipjonggonggong Se indlæg
    Shit så ikke tegningerne. Det var da helt sygt så dygtig du er. Jeg kan dårligt nok tegne en tændstiksmand..
    Tusind tak Philipjonggonggong :-) Blir helt rørt

  7. #7
    Bogtitan KisaSohma's avatar
    Reg. dato
    Aug 2009
    Sted
    Nordsjælland... Toppen af poppen.
    Alder
    21
    Indlæg
    5.902

    Standard

    Rigtig god historie! I starten mindede den mig en smule om Den Uendelige Historie, som jeg også er rigtig glad for, og det var en ret hyggelig reference. Desuden kan jeg godt lide, at du hele tiden skifter mellem 'delene' og 'kapitlerne'.
    Jeg var dog lidt uforstående over for længden på delene, men det giver mening set i lyset af, at det er en fristil. ;)
    Amie kiggede indgående på Lawrence ansigt, og prøvede at finde ud af hvad der foregik inde i hans hoved. Til sidst trak han på skuldrene og lod sin bazooka glide ned. Klar til brug.
    “Har du nu også fået sådan en?” Lawrence smilede bittert. “Lad os komme i gang Amie!” Han stillede sig parat.
    “Vent lige Lawrence!” Afværgende lod han bazookaen falde løst ned og løftede hænderne op foran hovedet.
    “Jeg… Jeg tror at jeg elsker dig…”


    Jeg er klogest i regnvejr. (y)

  8. #8

    Standard

    Mange tak KisaSohma:-) Jeg har nu forbedret inddelingerne og gjort kapitlerne længere:-D Men jeg blev så også nød til at ændre det der der med kapitel del kapitel del og så videre:-( det gør mig ondt. Men jeg håber det er mere forståeligt nu:-)

  9. #9

    Standard

    Hey ville bare lige sige at jeg fik et 1* for fristilen:-D
    (* som er det beste efter det tyske system) Yees!

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •